John Kørner: Grafik 1996-2015
8 okt 2015 - 31 jan 2016John Kørner har i de senere år slået sit navn fast som en af de mest anerkendte kunstnere i sin generation. Han er mest kendt for sit maleri, men har sideløbende haft en omfattende grafisk produktion strækkende sig helt fra hans tid på kunstakademiet og op til i dag.

John Kørner har i de senere år slået sit navn fast som en af de mest anerkendte kunstnere i sin generation. Han er mest kendt for sit maleri, men har sideløbende haft en omfattende grafisk produktion strækkende sig helt fra hans tid på kunstakademiet og op til i dag.
Det er den grafiske produktion som Kastrupgårdsamlingen nu giver et unikt samlet indblik i. Med omkring 90 værker vil man i udstillingen kunne se de spæde skridt i mindre formater helt op til større serier fra 2015, hvor tryk spiller sammen med særbyggede rammer. Det er første gang, at Kørners samlede grafiske produktion kan ses i én udstilling.

Kunst som rejser problemer
John Kørner er kendt for sin ekspressive malestil, hvor klare farver spiller op mod hvide flader. Denne stil går igen i hans grafik. Men Kørners virke er efter eget udsagn ”Ren praksis”. Det vigtige er hvad man bruger kunsten til. Derfor behandler han ofte samfundsmæssige problemstillinger som krig og trafficking for at minde os om, at kunst vedrører omverdenen og omgivelserne. I hans motiver finder man skraldespandsrodere, faldne soldater fra Afghanistan og Irak og andre skæbner, vi måske ikke så gerne vil se på til hverdag. Men Kørner tvinger os til at kigge på dem med sine insisterende og kraftfulde værker.
Kilde:Kastrupgårdsamlingen
2770 Kastrup
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 20:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja