Åndelig Oprustning, Art Matter på Folkemødet

fredag 13 jun 2025 kl 10 - 10.45

I en tid med politisk og økonomisk uro, hvor Europa står over for både interne og globale udfordringer, bliver spørgsmålet om Europas fremtid mere presserende. Hvordan kan vi som europæere stå stærkt i en verden præget af nye magtforhold og udfordringer?

Art Matter Live debat med Svend Brinkmann, Lea Porsager, Moussa Mchangama, Tanya Lindkvist.

I en tid med politisk og økonomisk uro, hvor Europa står over for både interne og globale udfordringer, bliver spørgsmålet om Europas fremtid mere presserende. Hvordan kan vi som europæere stå stærkt i en verden præget af nye magtforhold og udfordringer?

Verden har rykket sig, og Europa står midt i en ny virkelighed. Med Trumps tilbagevenden til den politiske scene og et USA, der trækker sig fra rollen som Europas sikkerhedsgaranti, mærker vi, at gamle alliancer ikke længere er, hvad de har været. Samtidig vokser det politiske og økonomiske pres indefra.
I den nye verdensorden bliver spørgsmålet mere presserende: Hvordan står vi som europæere fast – ikke bare militært og økonomisk, men menneskeligt og værdimæssigt? Måske kræver det en anden slags oprustning, en åndelig. For hvad kæmper vi egentlig for, hvis ikke for vores idé om frihed, demokrati og menneskelig værdighed?
Her bliver kunst og kultur afgørende. Ikke som pynt, men som det, der kan give os retning og mening. Når vores værdier er under pres, kan kunsten minde os om, hvem vi er, og hvad vi står på. Måske er tiden inde til at genopdage den åndelige og kulturelle arv, vi bygger på – ikke som noget afsluttet eller entydigt, men som et levende fællesskab, der stadig formes af de idéer og kampe, vi har arvet fra antikken, oplysningstiden og renæssancen.
Kilde: Art Matter
Fredag d. 13. juni kl. 10.00-10.45 
Sted: D13 - Galleri Galschiøt og ArtPolitico
Deltagere: 
Svend Brinkmann, professor i psykologi 
Tanya Lindkvist, direktør for Kunst På Arbejde
Lea Porsager, kunstner  
Moderator: Moussa Mchangama, forfatter og aktivist

Adresse
Kunst og politik i samtale – Art Matter på Folkemødet 2025Havnegade, 3770 Allinge
Entre pris
Gratis