Aia Sofia Coverley Turan & Cecilie Skov: Some Windows are Blind

22 feb - 2 nov 2025

Fem tavler sættes op i landskabet, som en række abstrakte kort, der både indsamler og overfører information. Tavlerne består af forskellige materialer – kobber, aluminium, stål og tin – metaller, som reagerer forskelligt på vejr og berøring.

Fem tavler sættes op i landskabet, som en række abstrakte kort, der både indsamler og overfører information. Tavlerne består af forskellige materialer – kobber, aluminium, stål og tin – metaller, som reagerer forskelligt på vejr og berøring.

44Møen byder velkommen lørdag d. 22 februar kl. 14.00–17.00 til årets første udstilling på kunsthallen – Some Windows are Blind, af Aia Sofia Coverley Turan og Cecilie Skov. Vi byder på en suppe, øl og sodavand til gode priser i den friske vinterluft, og der vil være bål, som man kan varme sig ved. Kl. 15.30 vil der være oplæsninger ved Aia Sofia Coverley Turan & Cecilie Skov.
Husk varmt tøj, da det foregår udenfor.
Om udstillingen
Fem tavler sættes op i landskabet, som en række abstrakte kort, der både indsamler og overfører information. Tavlerne består af forskellige materialer – kobber, aluminium, stål og tin – metaller, som reagerer forskelligt på vejr og berøring. De er inspireret af informationsstandere, skilte og skærme, der gør det lettere at navigere og bevæge sig i det offentlige rum. Samtidig er hver tavle inspireret af litterære tekster, der berører emner som regn, klima, grænser og vinduer. Tavlernes titler åbner for poetiske rum, hvor litterære narrativer smelter sammen med det materielle og med det omgivende landskab.
I forbindelse med udstillingen Some Windows Are Blind er Aia & Cecilie inviteret til at lave et Huskunstner-forløb med to klasser på to lokale skoler på Møn. Det første forløb finder sted dette forår og bliver fulgt op af et forløb til efteråret. Her skal børnene selv gøre sig erfaringer med at støbe, efterlade spor i landskabet og undersøge vejrets påvirkning over tid. 44Møens Laboratorium for Kunst & Natur danner ramme for projektet, som indskriver sig i laboratoriets årsprogram.
Udstillingen er kurateret af Julia Rodrigues og støttet af Statens Værksteder for Kunst, Statens Kunstfond, L.F Foghts Fonden, William Demant Fonden og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat.
Kilde:
44Møn

Adresse
44MøenFanefjordgade 44
4792 Askeby

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 11 - 17
Torsdag: 11 - 17
Fredag: 11 - 17
Lørdag: 11 - 17
Søndag: 11 - 17

Entre pris
Entré 60 kr.
Under 18 år: Gratis adgang.
Udstillingssæson i perioden juni-september

Tilgængelighed
Alle bygninger kan tilgås med kørestol undtagen PS44