AKIKO KEN MADE: NÆRMEST HÅNDGRIBELIG

22 okt - 1 dec 2026

Udstillingen udforsker mødet mellem to mennesker, kulturer og fagligheder gennem kunstnerparret Akiko Kuwahata og Ken Winthers fælles snedkerhåndværk.

AKIKO KEN MADE: Silhouette, lysskulptur, 2023. Foto: Ole Arkhøj

Udstillingen udforsker mødet mellem to mennesker, kulturer og fagligheder gennem kunstnerparret Akiko Kuwahata og Ken Winthers fælles snedkerhåndværk.

Udstillingen NÆRMEST HÅNDGRIBELIG er skabt af AKIKO KEN MADE, som er resultatet af et ligeværdigt møde mellem to mennesker fra to kulturer. Med snedkerfaget og træet som fællesmængde, gør de syntesen af to kulturer nærmest håndgribelig. Bag AKIKO KEN MADE står designer/arkitekt Akiko Kuwahata (JP) og snedker Ken Winther (DK). De er livs- og arbejdspartnerne og deres arbejde opstår i en løbende dialog mellem dem, deres fagligheder og kulturer. Deres fælles sprog er deres praksis og i deres hænder opstår nyt og levende kunsthåndværk. Udstillingen formidler dette ordløse magnetfelt mellem to kulturer via et nøje udvalg af objekter, æstetik, redskaber, håndværksteknikker og værktøj, der danner inspirationsmæssige grundlag for deres virke – sammen med  nyproducerede værker.
Fra bord til bonede gulve  
AKIKO KEN MADE favner bredt og på udstillingen vises hele spændvidden af deres virke; fra den enkle brødkurv til det minu tiøst konstruerede møbel og det vægstore lysværk. Med et ubesværet teknisk overskud og præcision, og en særlig bevidsthed om  materialernes iboende kvaliteter, fremstår deres værker med en særlig afklarethed. Træet er den entydige protagonist i deres virke, og  årtiers fordybelse i træet har afkodet dets forskellige egenskaber og spænd som materiale; styrke, flesibilitet, farvenuancer, åremøn stre og dufte. Træsorten udvælges omhyggeligt til hver enkelt objekts helt unikke udsagn. I NÆRMEST HÅNDGRIBELIG indgår  rødel, ask, oregonpine, europæisk og amerikansk kirsebær, birketræ, pæretræ og kalmarfyr.  
Akiko og Kens arbejder er langt fra konceptuelle og entydigt visuelle værker. De skaber og ser med hænderne, og deres arbejde  er gennemsyret af en både menneskelig og materialemæssig intuition. I udstillingen taler de til sanserne gennem overflader der er  børstede, savskårne eller udført med en yarigana – en traditionel japansk knivhøvl.
Ordløst nærvær i hverdagens besjælede objekter 
Med udstillingen NÆRMEST HÅNDGRIBELIG ønsker TIL:VÆRKS at formidle Akiko og Kens måde at være i verden på og skabe et ind blik i deres kunstneriske univers. Udstillingen er et kurateret udsnit af deres virke og deres hverdag – der smelter sammen i deres  kombinerede hjem og værksted nord for København. Her løftes et unseeligt parcelhus på umærkelig og poetisk vis af et gennem gående omhyggeligt nærvær. Et hus fyldt af prototyper, nøje indsamlede objekter fra naturen, værktøj og omhyggeligt tilvirkede  genstande af naturmatrialer – blander sig med deres færdige værker. En overflod af nysgerrighed og viden, der akkumuleres i et  nænsomt kurateret wunderkammer af besjælede hverdagsobjekter. Det er den kontekst TIL:VÆRKS med udstillingen NÆRMEST HÅND GRIBELIG iscenesætter deres værker i: To liv i et hjem beboet af to kulturer og en indlevet, gensidig respekt og omsorg.
Fredag 30 okt kl. 17 vil der være artist talk.

Adresse
TIL:VÆRKSLivjægergade 28,
hjørnet af Willemoesgade,
2100 Kbh Ø

Åbningstider
ons 17 - 20

tors 15 - 18

fre 15 - 18

lør 12 - 16