Alex Da Corte: Mr. Remember
14 jul 2022 - 8 jan 2023Louisiana præsenterer en stor udstilling, den første i Europa, med den venezuelansk-amerikanske kunstner Alex Da Corte (f. 1980). Da Corte indtager rum med farver, og til Louisianas Vestfløj har han udarbejdet en altomfattende og exceptionel scenografi med specialdesignede gulve, farvestrålende vægge, neonlys og karakteristiske dufte – og inviterer os ind i en parallel virkelighed, til […]
Louisiana præsenterer en stor udstilling, den første i Europa, med den venezuelansk-amerikanske kunstner Alex Da Corte (f. 1980). Da Corte indtager rum med farver, og til Louisianas Vestfløj har han udarbejdet en altomfattende og exceptionel scenografi med specialdesignede gulve, farvestrålende vægge, neonlys og karakteristiske dufte – og inviterer os ind i en parallel virkelighed, til […]
Louisiana præsenterer en stor udstilling, den første i Europa, med den venezuelansk-amerikanske kunstner Alex Da Corte (f. 1980). Da Corte indtager rum med farver, og til Louisianas Vestfløj har han udarbejdet en altomfattende og exceptionel scenografi med specialdesignede gulve, farvestrålende vægge, neonlys og karakteristiske dufte – og inviterer os ind i en parallel virkelighed, til en intens visuel oplevelse.
Udstillingen på Louisiana er den første dyberegående præsentation af kunstneren på europæisk grund, og med den følger museet op på sit stærke engagement i kunstneren. Det startede tidligt i Da Cortes karriere med erhvervelsen af installationen Delirium I (2014) sammen med filmværket Chelsea Hotel No. 2 (2010) i 2014. Disse erhvervelser blev solidt suppleret med installationen Rubber Pencil Devil i 2019, som Da Corte viste på Venedig Biennalen samme år.
Alex Da Corte – Mr. Remember samler nye og gamle værker (det ældste er fra 2003) i en gennemgribende scenografi. Da Corte tilføjer et farvelag til næsten alle overflader og gør det umuligt for beskueren at holde sig på sikker afstand. Hans værker beskriver vores identitet som skabt gennem udklædning, rekvisitter og alt, hvad vi forbruger. I Da Cortes skildring af vores liv er hver dag Halloween.
Som udstillingens titel, Mr. Remember, der spiller på ordet ’misremember’ (at huske galt), antyder, er erindring et nøglebegreb for kunstneren. I erindringen møder fortiden nutiden og åbner vejen for at forme fremtiden.
Udstillingen præsenterer hele Da Cortes værk, men har fokus på det seneste årti, hvor værkerne er blevet mere komplekse i deres formsprog. Da Corte har skabt flere nye værker til udstillingen, og de er hver især, ned i mindste detalje, specifikt designet til og tilpasset udstillingsrummene. Skulpturen As Long as the Sun Lasts, der vises på Calder-terrassen, er en del af udstillingen.
Alex Da Corte arbejder på tværs af mange udtryksformer med vægt på skulptur, video og installation. Han benytter sig af en bred vifte af materialer og referencer: fra billige, masseproducerede objekter til eksklusivt design, fra børne-tv til kunsthistoriens mestre og fra fransk poesi til amerikansk popmusik.
Nogle af henvisningerne er let genkendelige, men i Da Cortes bearbejdning sker der en fremmedgørelse eller en forskydning af det velkendte. Hans kunst bevæger sig hele tiden frem og tilbage mellem det muntre og morsomme og det mørke og melankolske, hvilket giver værkerne en dyb følelsesmæssig klang.
Kilde: Louisiana museum of modern art.
3050 Humlebæk
Tirsdag: 11:00 - 22:00
Onsdag: 11:00 - 22:00
Torsdag: 11:00 - 22:00
Fredag: 11:00 - 22:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00
Studerende 125 DKK
Handicaptoilet: ja
Gratis for ledsager: ja