Alice Topsøe-Jensen: HardCare

3 okt - 25 okt 2020

Alice Topsøe-Jensen (f. 1994) går kun på 2. år på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men har arbejdet med lys, lyd og computeranimation i mange forskellige sammenhænge, både som selvstændige kunstværker og som “visuals” til bl.a. koncerter og performances. Topsøe-Jensen er optaget af omsorg, sygdom og hvordan psykiatrien som system behandler og fremmedgør individet. Kunstneren bruger […]

Lysværk af Alice Topsøe-Jensen. Foto: Flemming Bo Jensen.

Alice Topsøe-Jensen (f. 1994) går kun på 2. år på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men har arbejdet med lys, lyd og computeranimation i mange forskellige sammenhænge, både som selvstændige kunstværker og som “visuals” til bl.a. koncerter og performances. Topsøe-Jensen er optaget af omsorg, sygdom og hvordan psykiatrien som system behandler og fremmedgør individet. Kunstneren bruger […]


info

Alice Topsøe-Jensen: HardCare3 okt - 25 okt 2020

Alice Topsøe-Jensen (f. 1994) går kun på 2. år på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men har arbejdet med lys, lyd og computeranimation i mange forskellige sammenhænge, både som selvstændige kunstværker og som “visuals” til bl.a. koncerter og performances.

Lysværk af Alice Topsøe-Jensen. Foto: Flemming Bo Jensen.

Topsøe-Jensen er optaget af omsorg, sygdom og hvordan psykiatrien som system behandler og fremmedgør individet. Kunstneren bruger en “klinisk” sci-fi/mac-pro/hospitals-æstetik, og for nylig har kunstneren rettet blikket imod omsorgsmedarbejderen som hovedperson i fortællinger om sygdom, sundhed og samfund.

Udstillingen HardCare af beskæftiger sig med dette univers af omsorgsarbejde (“care”), sygdom og strukturerne omkring disse. Hvordan finder vi hjælp når systemet ikke kan hjælpe os? Hvor går vi hen med vores frustration og hvor finder vi et fællesskab med andre i samme situation?

Udstillingens tre værker tager alle udgangspunkt i Topsøe-Jensens egen oplevelse af at være syg i et samfund, hvor der ikke er plads til at være uproduktiv og have store følelser.

I installationen Unwanted Emotional Energy kanaliserer Topsøe-Jensen al frustrationen og den opsparede følelsesmæssige energi fra den friktion, der opstår, når personen kommer i karambolage med social- og sundhedssystemet. Denne “opdæmmede kraft” bliver brugt i en lysinstallation, som kunstneren har bygget, der omdanner emotionel energi til et heftigt blinkende lyn af elektrisk lys.

I science-fiction videoværket Brev til Det Hinsides udspiller der sig en historie om forholdet mellem to maskiner, der som SOSU’er har dét arbejde at omdanne følelser til strøm. De to maskiner kommunikerer via sociale medier i et abstrakt univers hinsides liv, død og identitet. Værket er et samarbejde mellem kunstneren selv og en SOSU assistent.

Sociale medier er et gennemgående tema i Topsøe-Jensens praksis. Sociale medier giver adgang til at skabe såkaldte Care Collectives online – det vil sige, at uanset hvilken identitets- eller sundhedsmæssig problematik du står i, er der mulighed for at søge råd, samarbejde og dialog i grupperinger på nettet, der beskæftiger sig med dén problematik.

Topsøe-Jensen har i det sidste værk Networks of Care lavet en stor tekstil-collage, der symboliserer et sådant netværk af omsorg: nemlig hendes eget netværk af mennesker, hun rækker ud til og spørger til råds i en svær situation.

HardCare er en måde at tage sig af hinanden – ikke bare at være der, når livet bliver svært, men at vide, at man skal kæmpe politisk for bedre vilkår for svært psykisk syge. HardCare inkluderer det politiske arbejde samtidig med det emotionelle, for er det emotionelle arbejde ikke også politisk?

HardCare er et menneskesyn der advokerer for, at alle er lige meget værd, om de arbejder og betaler skat eller er syge på livstid. HardCare er at forstå, at ikke alle er født med lige adgang til samfundets ressourcer, og derfor skal de omfordeles. HardCare er at vide, at ikke alle kan og skal bidrage lige meget, men alle skal have et godt liv.

Kilde: NU galleri.


Adresse
NU galleriNU galleri
Maglemølle 83, 1.sal
4700 Næstved

Åbningstider
Se website for åbningstider