Alicja Kwade: Out of Ousia
21 sep 2018 - 17 feb 2019Kunsthal Charlottenborg er stolte af at vise den første store soloudstilling i Danmark med den fremstormende samtidskunstner Alicja Kwade. Out of Ousia er titlen på den internationalt anerkendte kunstners poetiske skulpturelle univers, der præsenteres på Kunsthal Charlottenborg.
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at vise den første store soloudstilling i Danmark med den fremstormende samtidskunstner Alicja Kwade. Out of Ousia er titlen på den internationalt anerkendte kunstners poetiske skulpturelle univers, der præsenteres på Kunsthal Charlottenborg.
info
Kunsthal Charlottenborg er stolte af at vise den første store soloudstilling i Danmark med den fremstormende samtidskunstner Alicja Kwade. Out of Ousia er titlen på den internationalt anerkendte kunstners poetiske skulpturelle univers, der præsenteres på Kunsthal Charlottenborg.
Udstillingstitlen Out of Ousia slår tonen an til Alicja Kwades første store soloudstilling i Danmark. Med afsæt i en poetisk minimalisme og kraftfulde skulpturer har den polskfødte kunstner skabt en udstilling, der stiller spørgsmål til videnskaben og sociale konventioner. En vase skabt af støvet fra en blendet PowerMac, surrealle spejlinger og et helt nyt værk skabt særligt til udstillingen bestående af enorme stenkugler, der let svæver i luften er blandt de skulpturelle elementer, der udgør udstillingen, og som er med til både at overraske og skabe eftertanke.
Familiære objekter får nye egenskaber
Alicja Kwades skulpturlandskaber består ofte af familiære objekter og gængse materialer fra naturen som fratages deres vante funktion og gives nye egenskaber og værdi. Tyngder, overflader og materialer præsenterer og opfører sig anderledes end de plejer: Småsten er slebet som var de diamanter, kul er forklædt som guldbarer og grene, glas og kobber rejser sig fra jorden og ophæver tyngdekraften. Naturens fysiske love sættes ud af spil og Alicja Kwade tager os ind i hendes bøjede virkelighed, som både er genkendelig og fremmed, nær og fjern, virkelig og uvirkelig.
Leg med abstrakte størrelser
Gennem kunsten stiller Alicja Kwade spørgsmål til vores forståelse af abstrakte størrelser som tidens, rummets og lysets natur, til fysikkens love, naturvidenskabens gåder og til de dybe sociale konventioner, som er grundsten i vores virkelighedsforståelse. Hun rejser disse store spørgsmål på en let, poetisk og humoristisk måde, som gør én både nysgerrig, forundret og underholdt. Alicja Kwade har gennem det seneste årti vundet global opmærksomhed og sikret sig en prominent plads på den internationale samtidskunstscene. Hendes bemærkelsesværdige karriere omfatter udstillinger på førende museer og gallerier som Londons Whitechapel Gallery, Berlins Hamburger Bahnhof og Venedig Biennalen.
Kilde: Kunsthal Charlottenborg
1050 København K
Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort