Charlotte Schrøder – And Then Came White

16 jun - 25 sep 2016

Øregaard Museums sommerudstilling And Then Came White, præsenterer tekstilkunstneren Charlotte Schrøder i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Udstillingen viser spændvidden i hendes arbejde fra små lyriske formater i de smukkeste farver til store abstrakte vævninger i hvidt, der hører til hendes nyeste værker.

CharlotteSchrøder: Nothing, 2008. Foto: Jan Søndergaard

Øregaard Museums sommerudstilling And Then Came White, præsenterer tekstilkunstneren Charlotte Schrøder i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Udstillingen viser spændvidden i hendes arbejde fra små lyriske formater i de smukkeste farver til store abstrakte vævninger i hvidt, der hører til hendes nyeste værker.


info

Charlotte Schrøder – And Then Came White16 jun - 25 sep 2016

Hvad sker der, når et billede bliver abstrakt? Hvad gør en kolorist, når hun bliver draget af nuancer af hvidt? Det kan man opleve på Øregaard Museums sommerudstilling And Then Came White, der præsenterer tekstilkunstneren Charlotte Schrøder (f. 1946) i anledning af hendes 70 års fødselsdag. Udstillingen viser spændvidden i hendes arbejde fra små lyriske formater i de smukkeste farver til store abstrakte vævninger i hvidt, der hører til hendes nyeste værker. Her nulstiller Charlotte Schrøder sit billedarbejde efter en menneskealder, så noget nyt kan tage form.

Charlotte Schrøder, 2016. Foto: Jan Søndergaard.
Charlotte Schrøder, 2016. Foto: Jan Søndergaard.

And Then Came White viser udviklingen i et oeuvre skabt under inspiration mange steder fra – især fra naturen, musikken og rejser til mellemøsten. Den giver også et indblik i et materiale og et medie, som har sin helt egen tradition. I hundreder af år har især kvinder skabt tekstiler, som har præget og beriget den materielle kultur på afgørende måder. I dag er håndens arbejde under pres. Derfor er der så meget desto mere grund til at sætte fokus på håndværkets kunst, når det er bedst. Med sit raffinerede udtryk føjer Charlotte Schrøders tekstile værker sit eget element til Øregaard Museums historiske rum, så nutidens og fortidens formgivning beriger hinanden.

Kilde: Øregaard Museum