Anders Christian Eriksen: Til solen brænder ud
19 jan - 24 feb 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: Galleri Lene Bilgrav er stolt af at kunne invitere til den første soloudstilling i galleriet med Anders Christian Eriksen. Udstillingen hedder Til solen brænder ud, og her viser kunstnerens en række helt nye malerier. Der er fernisering fredag den 19. januar kl. 17-19. Kunstneren vil være til stede, og alle er velkomne. […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Galleri Lene Bilgrav er stolt af at kunne invitere til den første soloudstilling i galleriet med Anders Christian Eriksen. Udstillingen hedder Til solen brænder ud, og her viser kunstnerens en række helt nye malerier. Der er fernisering fredag den 19. januar kl. 17-19. Kunstneren vil være til stede, og alle er velkomne. […]
info
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Galleri Lene Bilgrav er stolt af at kunne invitere til den første soloudstilling i galleriet med Anders Christian Eriksen. Udstillingen hedder Til solen brænder ud, og her viser kunstnerens en række helt nye malerier. Der er fernisering fredag den 19. januar kl. 17-19. Kunstneren vil være til stede, og alle er velkomne.
Anders Christian Eriksen bygger verdener. Indre landskaber oversat til maleriet, som sindet kan tage ophold i. Med en tegners sirlige hånd og i lag for lag af tynd akrylmaling, farveblyant og kuglepen redegøres der for hver enkelte del med tålmodighed. Landskaberne er harmoniske, konstruerede uden hensyntagen til virkelighedens fejlbarlighed. Men motiverne gengiver ikke bare versioner af det perfekte eller utopiske landskab, selvom det kan synes sådan. En fascination af det sublime og storladne er utvivlsomt til stede i de næsten selvlysende og gennemkomponerede landskaber, som også trækker på Guldalder-malernes romantiserede billeder af det danske landskab med højt til himmelen, spredte, puffede skyer og evig sommer.
Det er svært at vurdere, om det er sommer i Anders’ billeder, men malerierne lyser. Fremfor blot at mime en utopi stiller malerierne sig kritisk overfor det koncept, de på sin vis tager udgangspunkt i, ved at lade elementerne rumme en tvetydighed. Ved første øjekast kan man måske genkende landskabets harmoni og den stille idyl i det rolige vand, der ligger bund til samtlige af hans billeder. Men er det roligt? Eller er det dødt? Og er det overhovedet vand? Nogle steder nærmest svæver de fritstående øer på dette underlige giftigt-udseende underlag. Over flere malerier gentages det på én gang velkendte men tiltagende urovækkende bunddække. På den måde vokser de somme tider fatamorgana-lignende scenarier fra at ligne noget, man genkender, henimod en nagende tvivl.
Udstillingen viser værker, der kan være en slags eksistentielle safe-spaces og alternative mulighedsrum, til pause og overvejelse fra livets midte. Samtidigt påminder udstillingens titel Til solen brænder ud om den uundgåelige fremdrift mod et ukendt sted i det uendelige univers, der foregår, mens vi mennesker er optagede af jordslige ting.
Anders Christian Eriksen (DK-1983). Uddannet på Det Fynske Kunstakademi 2011-2016. Han bor og arbejder i København.
Uddrag af tekst til udstillingen af Pernille Zidore Nygaard, kunsthistoriker
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Vestergade 56
8000 Aarhus C
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket