ANDRE RUM, SUBSTANSER, STEDER

Udstillingen tematiserer imaginære rum og forhold mellem materiel og immateriel væren. Gennem hallucinationer, ritualer, fysiske konstruktioner, pseudovidenskabelige eksperimenter, erindringer og udveksling med andre væsener, planter og substanser undersøger kunstnerne individet som en på én gang transcendent og materiel tilstand.

Kaspar Bonnén og Karl Troels Sandegård viser en dialog, der undersøger krydspunkter og nye spor i de to kunstneres ret forskellige praksisser. Måske – måske ikke – bliver det et fælles værk med tiden. Udstillingen på 1.sal er en begyndelse.

Christian Finne viser en ophængning af de seneste års tegning og maleri, hvor han især har arbejdet på træ.

Kaspar Bonnén

Rummet er blevet et centralt omdrejningspunkt for min forståelse af verden. Jeg har malet og skrevet om rummet både som en abstrakt og konkret størrelse. Jeg har beskrevet de(t) rum jeg lever i. Og forsøgt at beskrive, hvordan de rum og det samfund, der omgiver mig, har en indflydelse på mit liv. Sideløbende har jeg udforsket sider af mig selv i et ofte meget privat spor. Denne side har haft en mere terapeutisk – eller i hvert fald undersøgende ­– tilgang til mine følelser, mit selv og hvorfor, jeg er blevet den, jeg er. Det er vigtigt for mig at begynde mit arbejde udfra konkrete sansninger og oplevelser, men også at bevæge mig mod det allermest abstrakte og metafysiske, fordi det også er en væsentlig del af vores oplevelsesverden.

Karl Troels Sandegård

Jeg undersøger de fysiske processer i vores omgivelser, herunder vores fysiologiske væsen og forudsætningerne for det. I min praksis morfes det konceptuelle, det fysiske, det videnskabelige og det æstetiske og bliver – gennem installatoriske greb – til en tematisk hybrid. En form for skematisk udlægning af vores sansning og opfattelse af fysikalitet, dimensionalitet og tidslighed.

Christian Finne

Kunstneren lever et dobbeltliv, balanceret mellem sin nuværende status og sin fremtidige rolle. De to er absolut adskilte, og rejsen fra den ene til den anden er en mekanisk begivenhed ”i fremtiden”. I mellemtiden soler kunstneren sig i en skizofren bevidsthed og trækker sig tilbage til sin indvielsesgruppe for at gemme sig for denne fremtid. Beskyttet fra historien er nutiden en mystisk trance.

Kilde:
1. sal