Andreas Eriksson: Promenad

“Vi ved ikke præcist, hvor vi befinder os, bortset fra det kunne være steder i naturen. Dybt inde, eller snarere nede i, naturen. Med blikke mod sedimenter af sten, ler, sand og muldjord. Mineraler, der synliggør deres sammensatte krystaller. Erosion, der blotlægger forskellige jordlag i uregelmæssige tilsynekomster. Skønt det geologiske associationsrum blot er et af mange mulige og i øvrigt smelter sammen med den sansning, der formidler det, understreges det af maleriernes synlige penselskrift, der klumper sig sammen i vekslende parallelforløb inden for de uregelmæssige flageformer, der udgør billedernes grammatiske grundenheder. Når vi tager mod den opfordring, der gemmer sig i udstillingens muntre titel, Promenad, og foretager en rundgang blandt Andreas Erikssons nye malerier, får den ellers så trygge borgerlige spadseretur altså strejf af feltarbejde, mens den nedsænker os i dette komplicerede telluriske puslespil.”

Jacob Wamberg
Professor i kunsthistorie

Kilde. Galleri Susanne Ottesen