Anette Abrahamsson: Escapisme
14 okt - 12 nov 2022Anbefalet under Det skal du se! uge 42. Værkserien Escapisme tager sit udgangspunkt i billeder downloadet fra internettet. Fremragende gengivelser af natur-fotografier af planter, dyr og landskaber. Som titlen antyder, er det et spørgsmål om eskapisme, og den oplevelse man får, når man surfer på internettet og gennem den uendelige billedstrøm, kan opsøge netop den […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 42. Værkserien Escapisme tager sit udgangspunkt i billeder downloadet fra internettet. Fremragende gengivelser af natur-fotografier af planter, dyr og landskaber. Som titlen antyder, er det et spørgsmål om eskapisme, og den oplevelse man får, når man surfer på internettet og gennem den uendelige billedstrøm, kan opsøge netop den […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 42.
Værkserien Escapisme tager sit udgangspunkt i billeder downloadet fra internettet. Fremragende gengivelser af natur-fotografier af planter, dyr og landskaber. Som titlen antyder, er det et spørgsmål om eskapisme, og den oplevelse man får, når man surfer på internettet og gennem den uendelige billedstrøm, kan opsøge netop den destination man ønsker. Abrahamsson tager os med til regnskoven og ørkenen, og fra et nordisk perspektiv skildrer hun fremmede landskaber og dyr, der betager os med skønhed, men som også rummer en vis fare.
Escapisme blev skabt under Covid-perioden, der for mange mennesker repræsenterer en tid i relativ isolation. Drømmen om fremmede destinationer fremstår som et stærkt element i serien, og man får en fornemmelse af, at der bag værkerne ligger en intens indsats i kunstnerens atelier. Gennem både penselarbejde og komposition formår Abrahamsson at gå et skridt videre fra ”Patio” til en slags neorealisme, der meget vel har karakteriseret hendes praksis i mange år, men som nu opnår nye højder med de isolerede figurer, penselstrøg og beskæringer. Den postmoderne intention bevares dog: Det drejer sig stadig om simulakrum, hentet direkte fra internettets overflod af kopiers kopier, og Abrahamssons malerier er stadig baserede på ideologiske konstruktioner.
Escapisme demonstrerer en erfaring og en sikkerhed i ikke blot teori men også metode, som tydeliggør Anette Abrahamssons årtier lange dialog med maleriet.
Kilde: Galleri Tom Christoffersen
1159 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket