Ann Veronica Janssens: HOT PINK TURQUOISE

Anbefalet under Det skal du se! i uge 4

År 2020 på Louisiana begynder med en præsentation af Belgiens største nulevende kunstner Ann Veronica Janssens. Udstillingen HOT PINK TURQUOISE indtager museets Sydfløj, og Janssens får hermed sin første store udstilling i Skandinavien.

Over de seneste år er mange gæster på Louisiana stoppet op foran et lokkende glimt af guld i overfladen af et akvarium. Ved nærmere eftersyn har de kunnet konstatere, at kunstneren sætter vores sansning på spil, så vi faktisk ikke forstår, hvordan det, vi ser, er frembragt. Kunstneren er belgiske Ann Veronica Janssens (f. 1956), og de færreste kender denne perle i samtidskunsten.

Janssens’ værker spænder vidt, men kan alle beskrives som skulpturer, der bruger rummet som scene for sanselig udfoldelse. Louisianas Sydfløjs enkle, hvide arkitektur bliver resonansbund for Janssens’ både spinkle og svimlende værker – spinkle, fordi værkerne og deres komponenter er ret enkle, medens effekten af dem løfter sig over materialet.

Den prominente hollandske teoretiker Mieke Bal siger om sådanne værker, at de på én gang er genstand og begivenhed. Janssens selv bruger ofte ordet ’flydende’ til beskrivelse af effekten af sine værker – selv når de fx udgøres af en 6,5 meter lang jerndrager blankpoleret på toppen. Eller røg, farvestof og væsker. Værkerne venter på, at vi nærmer os dem – glidende afsted på en spejlblank cykel eller med blikket rettet mod en formation af farvet glitter, der tegner en skygge af et legeme.

Udstillingen viser eksempler på Janssens’ snart fire årtiers virke og produktion, og for nogen vil den fremstå som en blanding af indtryk fra et fysiklokale og det, man forventer at møde på et kunstmuseum. Det er ikke så mærkeligt, for der et fællesskab mellem Janssens’ kunst og det blik på verden, naturvidenskaben anlægger: Der arbejdes ikke på at bekræfte, hvad vi allerede ved, men på at forfølge nye forestillinger, perspektiver og modeller.

Det eksperimentelle spiller også en stor rolle for Janssens, for eksempel i hendes mest berømte værk Red, Blue, Yellow (2001), hvor en pavillon af farvede plader fyldes med let røg og lys, som undergraver vores almindelige, kropslige manøvrer. Det farvede lys, som er værkets egentlige materiale, vækker minder om ordene fra digteren Inger Christensens digtcyklus Sommerfugledalen fra 1991: ’… zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op…’. At nærme sig rummet, gå ind i det og forlade det igen er en æstetisk oplevelse af de sjældne.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art