Anna Taina: Kaleidoscope

17 maj - 8 sep 2024

En rumlig, interaktiv installation i Viborg Kunsthals østfløj

Anna Taina på Viborg Kunsthal 2024. Pressefoto.

En rumlig, interaktiv installation i Viborg Kunsthals østfløj


info

Anna Taina: Kaleidoscope17 maj - 8 sep 2024

Billedkunstner Anna Taina udforsker i udstillingen Kaleidoscope maleriets iboende performativitet og iscenesætter maleprocessen i en rumlig, interaktiv installation i Viborg Kunsthals østfløj.
Kaleidoscope består af tre spejlstativer, hvor hvert stativ igen består af fire kvadratiske spejle. Til sammen danner de en stor kvadratisk spejlvæg, der belyses af to centralt placerede overhead-projektorer. Hvert enkelt spejl i spejlstativerne kan ved publikums berøring rotere om sin egen akse – når installationen aktiveres, sendes lysreflektionerne fra spejlene rundt i udstillingsrummet og skaber et billedhav af dansende refleksioner.
Anna Tainas Kaleidoscope aktiveres gennem gæsternes fysiske dialog med værket. I lighed med et kalejdoskop, hvor man ved at dreje kikkertrøret frembringer fragmenterede symmetriske mønstre i et kontinuerligt loop, er Kaleidoscope en interaktiv oplevelse, der inviterer publikum til at deltage aktivt og undersøgende i skabelsen af værkets kalejdoskopiske lysmønstre. Værket eksisterer således kun i kraft af, at et aktivt deltagende publikum rent kropsligt er til stede i og interagerer med installationen, der svarer igen med sine foranderlige og uforudsigelige lysudkastelser.
I løbet af udstillingsperioden vil Anna Taina udføre gentagne maleperformances, hvor hun selv aktiverer værket og maler direkte på udstillingsrummets vægge. Med spejlvæggene som et værktøjskaber Taina et rumligt maleri, hvor lyset og skyggerne spiller en afgørende rolle i formgivningen af maleriets endelige udtryk. Kunstneren undersøger maleakten som en performativ handling og værket repræsenterer en udforskning af maleriets muligheder i et udvidet felt, hvor der bliver skabt et rum for langsomt at observere og reflektere.
Med udstillingen opfordrer og udfordrer Taina gæsterne til at spille en central rolle i oplevelsen, hvilket skaber et dynamisk samspil mellem kunstner, værk og publikum.
Om kunstneren
Anna Taina (f. 1986) er uddannet Master of Fine Arts ved Royal Institute of Art i Stockholm og ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (2009-2015). I 2016 blev hun præmieret af Statens Kunstfond for sit performanceværk ”Full Time Work”, som hun siden har vist på flere udstillinger i Danmark, senest til en gruppeudstilling i Kunsthal Kongegården i Korsør.
Kilde:
Viborg Kunsthal

Adresse
Viborg KunsthalRiddergade 8
8800 Viborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Enkeltbilletter
Voksne
60 kr.
Ung ml. 18-25år
50 kr.
Grupper (over 10 personer)
50 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis adgang
Medlem af Kunstklubben
Gratis adgang