Anne Herrero og Carl Dobsky har begge studeret på New York Academy of Art og besidder begge en klassisk malerteknik, som sætter dem i kategori med de bedste. Hvor Dobsky i sin stil er tydelig inspireret af traditionelt klassicistisk maleri, bliver hans værker med de nutidige elementer til neo-klassicisme, så er Herreros malerier lavet med en baroksk følsomhed, der skaber en til tider drømmende og eftertænksom atmosfære.
De to kunstnere kommer i udstillingen ”Days of Heaven” i Gallery Poulsen med forskellige perspektiver på, hvordan søgen efter paradis kan se ud og ikke mindst hvordan den stræben kan påvirke os. ”Days of Heaven” tager sit udgangspunkt i filmen fra 1978 af samme navn, der handler om nybyggernes drøm og kamp for et bedre liv. Netop nybyggerne og drømmen om det bedre liv, er et gennemgående tema i begge kunstneres malerier. Carl Dobsky Udtaler: ”Man kunne sige, at det ganske enkelt ligger i vores blod at opsøge nye landområder, og at vores art har gjort deTe, siden vi forlod vuggen i vores afrikanske hjem for omkring 70.000 til 100.000 år siden.”
Nybyggerånden besidder vi alle, det er en del af vores DNA, da det i sidste ende handler om at overleve. Mennesket har i generaHoner gået på vandring eLer et bedre liv, i en søgen eller Arcadia. Arcadia er den latinske beskrivelse for paradis eller lykkeland, men hvad er Arcadia egentlig? Er det ikke utopi at tro at Arcadia findes?
Herrero har på det seneste malet den samme kvinde, en kvinde der i de nye malerier går i ét med Missouris på én gang barske og flade landskab. Kvinden i Herreros malerier, vender det moderne samfund ryggen for at finde lykken i ét med naturen, som urmennesket gjorde for hundredevis af år siden. Hendes urmenneskelige handlinger kan dermed tolkes som et forsøg på at stoppe evolutionen og rulle tiden tilbage, hvilket i realiteten synes utopisk.
Carl Dobsky fokuserer i sine nye malerier, der repræsenteres på Days of Heaven, på den spænding, der er mellem ideal og perfektion, som udstillingstitlen refererer til, på den ene side, og de uperfekte og uønskede konsekvenser, der opstår i jagten på det perfekte. Dobsky er meget optaget af ideen om utopien. Hans nye værker er de første, han har lavet, hvor han udforsker dette emne.
Anne Herrero og Carl Dobsky reflekterer begge over menneskets rolle i naturen og samfundet og balancen mellem det ideelle og det modsatte. Er konsekvenserne i jagten på det perfekte for høje? Og hvordan påvirker samfundet, vi har skabt i den stræben, egentlig vores liv? Er samfundet et fængsel eller en frigørelse?
Kilde:
Gallery Poulsen
Gallery Poulsen