Anne Mette Larsen: PÅ SPORET AF ET SLUMRETÆPPE og en kort historie om Kjellerup Væveri
1 feb - 18 feb 2024Betalt indhold Pressemeddelelse: Slumretæpper i lange baner – store og små og 200 meter i alt – er på vej fra Kjellerup til København. De nyvævede uldne tekstiler spiller hovedrollen på Anne Mette Larsens udstilling “PÅ SPORET AF ET SLUMRETÆPPE og en kort historie om Kjellerup Væveri”, der åbner fredag den 2. februar i Officinet. […]
Betalt indhold Pressemeddelelse: Slumretæpper i lange baner – store og små og 200 meter i alt – er på vej fra Kjellerup til København. De nyvævede uldne tekstiler spiller hovedrollen på Anne Mette Larsens udstilling “PÅ SPORET AF ET SLUMRETÆPPE og en kort historie om Kjellerup Væveri”, der åbner fredag den 2. februar i Officinet. […]
info
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Slumretæpper i lange baner – store og små og 200 meter i alt – er på vej fra Kjellerup til København. De nyvævede uldne tekstiler spiller hovedrollen på Anne Mette Larsens udstilling “PÅ SPORET AF ET SLUMRETÆPPE og en kort historie om Kjellerup Væveri”, der åbner fredag den 2. februar i Officinet.
Hvor Anne Mette Larsen for det meste væver unikaværker, har hun som noget nyt denne gang kastet sig over tæppeproduktion på Kjellerup Væveri – Danmarks eneste væveri. Glæd dig til at se resultatet.
Til ferniseringen lancerer Anne Mette Larsen samtidig en ny bog, der i ord og billeder skildrer processen og fortæller både den korte og den lange historie om det karakteristiske ternede tæppe.
I udstillingsperioden kan man se eksempler på Anne Mette Larsens unikaværker i Galleri Kant i Store Kongensgade 3.
EN LÆNGE NÆRET DRØM
Anne Mette Larsen beskriver mødet med Kjellerup Væveri som en længe næret drøm:
“For 7 år siden sagde han nej – Poul, den gamle ejer af Kjellerup Væveri, da jeg kom med mit ‘Midtjyske Tæpper’-projekt. Og måske var det godt, for det endte i Norge, og det var så lokalt, som det kunne blive dengang. Det er en helt anden historie (og den er god).
Men Jeg blev så glad, da jeg en dag hørte, at Kjellerup Væveri havde fået nye ejere, at alle maskinerne ikke var pakket i en container og sendt østpå.
Claus og Christian sagde ja! Ja til et samarbejde om et nyt tæppe. Med deres garner på deres væve og med mit design og binding, udviklet i en kvalitet tilpasset deres grej. En længe næret drøm.
Tænk, at Danmarks eneste væveri ligger 34 minutter fra mit værksted!
Og tænk, at de to fabrikanter slap mig ind og lod mig få hænderne i alle deres maskiner!
Udstillingen og den tilhørende bog beskriver den lange vej fra de første fejlslagne forsøg, og til vi nåede i mål med noget levedygtigt. Mit møde med Kjellerup og den gamle væver. Alle prøverne, alle de vævede meter, en blandet flok: de triste og de skæve og de løbske. De forældede og forladte og de sure med for meget gult. De pæne og de sarte og de dunkle, der sad lige i skabet ved første skud. De kedelige og dem langt ude i skoven. Og så er der dem, der bare længes efter sofaen … De er der alle sammen.
Tag godt imod dem, når de lander ude i virkeligheden!
De er fra mig og Kjellerup Væveri.”
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
1260 København K
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00