Arctic Stations: Tinne Zenner & Eva la Cour

28 maj - 28 jun 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 23 OBS: Torsdag den 28. maj fra kl. 11.00 – 16.00 snurrer filmfremviserne igen, der er bobler i de høje glas og begge kunstnere vil være til stede. Alle er velkomne! I duo-udstillingen Arctic Stations anvender de to billedkunstnere Tinne Zenner & Eva la Cour billedkunst og […]

Frederiksberg
Still fra film-installationen Honeycomb. Foto: Archive Cladding.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 23 OBS: Torsdag den 28. maj fra kl. 11.00 – 16.00 snurrer filmfremviserne igen, der er bobler i de høje glas og begge kunstnere vil være til stede. Alle er velkomne! I duo-udstillingen Arctic Stations anvender de to billedkunstnere Tinne Zenner & Eva la Cour billedkunst og […]


info

Arctic Stations: Tinne Zenner & Eva la Cour28 maj - 28 jun 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 23

OBS: Torsdag den 28. maj fra kl. 11.00 – 16.00 snurrer filmfremviserne igen, der er bobler i de høje glas og begge kunstnere vil være til stede. Alle er velkomne!

I duo-udstillingen Arctic Stations anvender de to billedkunstnere Tinne Zenner & Eva la Cour billedkunst og film til at undersøge forholdet mellem politik og videnskab i kontekst af det geopolitiske Arktis.

møstings hus arctic stations
Still fra film-installationen Honeycomb. Foto: Archive Cladding.

Udstillingen er rodfæstet i en fælles rejse til øen Qeqertarsuaq i det vestlige Grønland, som indtil 1953 var Danmarks administrative hovedsæde for Nordgrønland. I dag er den tidligere administrationsbygning blevet til et kulturhistorisk museum, mens Københavns Universitet har overtaget forskningsstationen Arktisk Station og Danmarks Tekniske Universitet driver øens magnetiske observatorium.

Titlen Arctic Stations henviser således til udstillingens stedsspecifikke afsæt, men også til dens rumlige organisering: Tre værk-installationer fungerer som uafhængige kunstneriske artikulationer af det langvarige og multifacetterede researcharbejde, som ligger til grund for Tinne og Evas samarbejde. Betragtet ikke bare som udstillingens rumlige arkitektur, men også som et slags historisk rum, tager de tre installationer, særligt ved brug af 16mm film, afsæt i visuelle registreringspraksisser indenfor botanikken, geofysikken og antropologien.

Her forstås visuel registrering dog ikke som objektiv eller autentisk repræsentation, men netop som en historisk effekt; mediering af videnskabelig data forstås ikke som neutral formidling, men som billedpraksis.

Det tillader professionelle blikke, kønnede positioner, personlige anekdoter, miljø og infrastruktur at træde i forgrunden: Tinne og Eva anskuer, med andre ord, videnskabelige praksisser i Qeqertarsuaq som forsat billede på Danmarks tilstedeværelse i Grønland.

Arctic Stations er en spekulation over hvordan videnskabelige, institutionelle, industrielle og kommercielle praksisser er komplekst sammenspundne – om end videnskab ofte tales om som en isoleret størrelse.

Udstillingsperioden bliver forlænget. Tjek www.moestingshus.dk for løbende opdateringer.

Se billeder fra udstillingen.

Kilde: Møstings Hus


Adresse
MøstingsAndebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja