ARNEN: Extractive Frontiers

7 nov - 3 dec 2025

Med omdrejningspunkt i den forhenværende kobbermineby Sulitjelma, undersøger udstillingen et landskab præget af forskellige former for ressourceudvinding.

København
ARNEN

Med omdrejningspunkt i den forhenværende kobbermineby Sulitjelma, undersøger udstillingen et landskab præget af forskellige former for ressourceudvinding.

Med omdrejningspunkt i den forhenværende kobbermineby Sulitjelma i det nordlige Norge, undersøger udstillingen Extractive Frontiers et landskab præget af forskellige former for ressourceudvinding.
Minen lukkede i 1991, da produktionen blev urentabel, men fordi den grønne omstilling – eller rettere, elektrificeringen af vores samfund – kræver meget mere kobber end der udvindes i dag, er der nu planer om at genåbne de gamle miner.
Samtidigt har billig energi fra det lokale vandkraftværk tiltrukket nye former for udvinding. En energikrævende serverfarm der huser kunstig intelligens (AI) har lejet sig ind i de gamle maskinhaller. AI er en teknologi som bygger på at udvinde massive mængder data – også kaldet “data mining”. Et israelsk AI-baseret sikkerhedsfirma er angiveligt blandt serverfarmens kunder. FN har påpeget, at israelske tech-firmaer og sikkerhedsindustrien ofte vokser ud af militær infrastruktur, hvor de udvikler dual-use teknologier, som automatiserer undertrykkelsen af palæstinenserne.
Udstillingen består af tre værker: Det ene værk er en serie digitale billedvævninger i kobber, der med sin røde kobbertråd forbinder landskaber præget af ekstraktivisme og destruktion. Det andet værk er et rumligt lydværk, der sammenstiller lydoptagelser fra serverfarmen med lyden af lokale vandfald – to forskellige typer hvid støj, hvor den ene genererer "grøn" strøm til den anden, som igen bidrager til global opvarmning på grund af sin energikrævende aktivitet. Derudover vises en række videooptagelser og en digital 3D model af området, der formidler et landskab operationaliseret som råstof og ressource-objekt.
I udstillingsperioden afholder ARNEN i samarbejde med Center for Practice-based Art Studies (PASS) to arrangementer med inviterede talere, der udfolder udstillingens temaer og problematikker om ressourceudvinding, teknologi og ødelagte landskaber.
Om ARNEN
Artistic Research Network on Extractivism in the North (ARNEN) er et netværk af kunstnere og forskere, der har en fælles interesse i at forstå og sætte spørgsmålstegn ved nutidige ekstraktivistiske paradigmer og ressourceudvinding i det geografiske nord. ARNENs stiftende medlemmer er kunstnerne Honey Biba Beckerlee og Nanna Elvin Hansen og arkitekturforsker Runa Johannessen.
Kilde:
TITLED

Adresse
TITLEDÆgirsgade 4C, Nørrebro, København

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 15:00 - 18:00
Fredag: 15:00 - 18:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré