"Maybe I smile too much. Maybe I wear too much pink." er et kunstværk af Astrid Sandbæk, der er udstillet i hOLME kUNSTHAL fra 25. juni til 5. august 2026. I udstillingsperioden vil der løbende foregå en farvningsproces. Åbent hus den 22. juli kl. 15-17, hvor der vil være mulighed, for at opleve farvning i praksis og deltage i en uformel samtale om udstillingen.
Astrid Sandbæk om værket:
Der er så meget, der ikke er nu.
Der er så meget, der ikke er nu.
Hvis mit ben er en flod, flowing along,
og hvis mit knæ er rødder – knæ er alligevel altid sultne. Kraprød, fordi vi har brug for fundament at bygge videre på. Syet ind i stoffet, så det afgiver farve løbende.
Du går langs ryggen på en bakkekam. Og kommer til forkobrede ønsker som a chip on one's shoulder, der peger i alle retninger og fra en anden tid.
Og bliver spyttet ud af en flodmunding. Regnfang trækker tråde til kunstværker i samme serie og en tråd igennem her-og-nuet. Indsamlet på daglige træk mod værkstedet. Syet ind i stoffet, så det afgiver farve løbende.
Bjerget trækker på skulderen, når det affærdigende fortæller dig, at måske er i dag ikke en god dag. Skaller fra kastanjer, fordi jeg læste i en bog om hænder farvet af valnøddeskaller, og alle skaller er vel de samme? Som en løs tråd.
Landskabet sluger dig rytmisk – lidt akavet – fordi det ikke er automatisk, men en aktiv synkning. Og padderokke i overflod, fordi naboens trappetrin er det bedste sted at blive sig selv.
Det hedder a body of water på engelsk, fordi der er følelse helt ud i alle de sammenhængende molekyler, og den godt kan lide at kilde dig under tæerne, når du stikker en tå i. Farvevajd er blå – min blå – dyrket i min barndomshave. Min himmel, der kommer fra jorden.
Kilde:
hOLME kUNSTHAL
hOLME kUNSTHAL