Det er med stor fornøjelse at Bladr inviterer til åbning af udstillingen Get organized af Axel Burendahl.
I udstillingen vil Axel Burendahl præsentere en serie af nye skulpturer, en tekst og en kunstnerbog. Med udgangspunkt i det personlige, behandler værkerne spørgsmål om fiasko og forsøgsvis succes.
Axel Burendahl (b. 1985, Stockholm) er uddannet billedkunstner fra Malmö Art Academy (SE) i 2018. Hans arbejde har tidligere været vist i kontekster såsom Ergo Collective (Athen, GR), Delfi (Malmö, SE) og Sjöbo Konsthall (Sjöbo, SE).
Bladr er en kunstnerdrevet platform dedikeret til at formidle, udstille og udforske kunstnerbøger. Gennem udstillinger, events og en voksende samling af kunstnerbøger er målet at fremme kendskab til og viden om danske og internationale kunstnere der arbejder med bogen som medie.
Kilde: Bladr