Landon Bailey Higgins: In Arcadia

12 feb - 5 mar 2022

“But I was in search of love in those days, and I went full of curiosity and the faint, unrecognized apprehension that here, at last, I should find that low door in the wall, which others, I knew, had found before me, which opened on an enclosed and enchanted garden, which was somewhere, overlooked by […]

Landon Bailey Higgins. Pressefoto.

“But I was in search of love in those days, and I went full of curiosity and the faint, unrecognized apprehension that here, at last, I should find that low door in the wall, which others, I knew, had found before me, which opened on an enclosed and enchanted garden, which was somewhere, overlooked by […]


info

Landon Bailey Higgins: In Arcadia12 feb - 5 mar 2022

“But I was in search of love in those days, and I went full of curiosity and the faint, unrecognized apprehension that here, at last, I should find that low door in the wall, which others, I knew, had found before me, which opened on an enclosed and enchanted garden, which was somewhere, overlooked by a window, in the heart of that grey city.”
– Evelyn Waugh, Brideshead Revisited

Landon Bailey Higgins. Pressefoto.

Gallery Poulsen præsenterer In Arcadia, Landon Bailey Higgins’ anden soloudstilling i galleriet. Higgins er født og opvokset i Huntsville, en mellemstor by i den amerikanske sydstat Alabama. I forbindelse med sin optagelse på Pratt Institute (AAS) og Hunter College (BA), hvorfra han dimitterede i 2020, flyttede Higgins væk fra sin konservative hjemstat til den sprudlende storby New York City. Her åbnede en ny verden sig for Landon og han fik mulighed for at forene sig med og udleve sin egen homoseksualitet, et tema der er gennemgående i Higgins’ oeuvre og i udstillingens i alt ni nye malerier. Higgins benytter det figurative maleris traditioner samt kvaliteter fra stilleben- og landskabsmalerier til at illustrere og invitere os med på denne ensomme følelsesmæssige og fysiske rejse.

Som resultat af at vokse op i en konservativ, kristen kultur er Higgins optaget af at forene sin egen seksualitet i et samfund hvor intimitet ofte har været forbeholdt andre, derfor er valget af farver i Higgins’ vingummibamser langt fra tilfældigt. De røde og blå figurer repræsenterer de heteronormative og kønsbaserede farver der ofte bliver tildelt mænd og kvinder af samfundet, imens de orange vingummibamser repræsenterer ”den anden”, den der står uden for samfundets konventioner.

Portrætteringen af intime handlinger mellem to figurer, én rød og én blå, imens en enkelt gylden bamse kigger ensomt på, bliver dermed måden hvorpå Higgins illustrerer sin egen ensomhed og længsel efter betydningsfuld og romantisk menneskelig forbindelse. Vingummibamsen i Higgins’ værker kan også ses som et ikon indenfor popkulturen og dermed som en hyldest til New York, popkunstens fødested og byen der gjorde det muligt for Higgins at udleve sin identitet frit og uden fordomme.

Selvom de præsenterede værker ofte beskriver fortællinger der handler om længsel og løsrivelse, bevarer malerierne en legende essens der minder en om ungdom, nydelse og uskyldighed. I disse finurlige men ømme og personlige fortællinger fungerer vingummibamsen som led i undersøgelsen af egen personlighed, gennemtrængende kompositioner der udtrykker en høj grad af ensomhed, samt lysets anvendelse og funktion i det figurative maleri. I udstillingen udvider Higgins sit visuelle leksikon ved at introducere elementer fra den naturlige verden, for eksempel i form af skyer, åkander og blomster.

Higgins er kendt for sine levende og stemningsfyldte figurative malerier hvor menneskets glinsende hud erstattes med lysende vingummibamser. Malerierne er karakteriseret af farverige gradienter og en dramatisk anvendelse af lys, der er frembragt ved hjælp af oliemalingens intense dybde. En dybde der ikke er ulig måden hvorpå lys påvirkes af gelatinen i rigtige, spiselige vingummibamser.

Kilde: Gallery Poulsen


Adresse
Gallery PoulsenStaldgade 32
1699 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 10:00 - 17:30
Torsdag: 10:00 - 17:30
Fredag: 10:00 - 17:30
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré