Birk Bjørlo: I am Lost to This World

23 jun - 3 sep 2023

Anbefalet under Det skal du se! uge 25. Pressemeddelelse: Hen over sommeren præsenterer Møstings soloudstillingen I Am Lost to This World af billedkunstner Birk Bjørlo (f. 1986). Her blandes figurative tegninger, abstrakte malerier og skulpturer i et sprudlende virvar af hverdagsanekdoter, parafraser og almenmenneskelige problematikker. Med udstillingen I Am Lost to This World genoptager Bjørlo […]

Frederiksberg
Birk Bjørlo, 2022, Pressefoto, Møstings.

Anbefalet under Det skal du se! uge 25. Pressemeddelelse: Hen over sommeren præsenterer Møstings soloudstillingen I Am Lost to This World af billedkunstner Birk Bjørlo (f. 1986). Her blandes figurative tegninger, abstrakte malerier og skulpturer i et sprudlende virvar af hverdagsanekdoter, parafraser og almenmenneskelige problematikker. Med udstillingen I Am Lost to This World genoptager Bjørlo […]


info

Birk Bjørlo: I am Lost to This World23 jun - 3 sep 2023

Birk Bjørlo, 2022, Pressefoto, Møstings.

Anbefalet under Det skal du se! uge 25.

Pressemeddelelse:

Hen over sommeren præsenterer Møstings soloudstillingen I Am Lost to This World af billedkunstner Birk Bjørlo (f. 1986). Her blandes figurative tegninger, abstrakte malerier og skulpturer i et sprudlende virvar af hverdagsanekdoter, parafraser og almenmenneskelige problematikker.

Med udstillingen I Am Lost to This World genoptager Bjørlo sin tidligere passion for tegneserietegning, med en serie af tegninger, der kredser omkring en tudsekarakter. Tudsen bliver her en slags fortæller, som man møder i dens refleksioner over, hvad det vil sige at være en del af denne verden, når man samtidig føler sig fremmedgjort fra den. I Am Lost to This World inviterer publikum ind i et univers, hvor grænserne mellem de indre, mentale rum og de ydre rammer, der udgør vores fælles fysiske verden, udviskes.

Med referencer til velkendte karakterer fra kunsthistorien, som bl.a. Auguste Rodins Tænkeren, understreger Bjørlo det almenmenneskelige i de tilstande, som fabeldyret befinder sig i; opgivende, opløftet, ængstelig og tænksom. Samtidig sniger velkendte detaljer fra Møstings mondæne førstesal sig ind i tudsens verden og slører grænserne mellem tegningernes fiktive rum og de fysiske omgivelser. Tudsen træder også ud af tegningerne og kommer til live i en voksskulptur, der med tiden nedbrydes og smelter sammen med Møstings herskabelige rammer.

To ekspressive objektmalerier snor sig skulpturelt gennem udstillingsrummene og skaber et flimrende landskab, der bryder med Møstings traditionelle rumplan. Malerierne repræsenterer, som tegningerne, deres egne uudgrundelige rum, bygget af lag på lag af materialer, der hober sig op og flyder sammen. Som et scenografisk greb i udstillingen fungerer de både som en spejling af tudsens mangfoldige indre liv og som pause i narrativet.

Titlen I Am Lost to This World henviser til den tyske komponist Gustav Mahlers (1860-1911) ikoniske stykke ved samme navn, og man vil i forbindelse med udstillingen kunne opleve pianist og komponist August Rosenbaum fortolke Mahlers symfoni i et af Bjørlos store objektmalerier. Stykket er således en direkte samtale mellem Rosenbaum, Bjørlos værker og Mahlers ikoniske stykke. Billetter til arrangementet med August Rosenbaum kan købes via Billetto.


Adresse
MøstingsAndebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja