BJÆRG! Kurateret af iovermorgen

31 maj - 7 jun 2024

Bjærg! kommer som en kunstnerisk reaktion på nedrivning og den værdi, som materialer og steder tilkendes i denne sammenhæng

Aarhus
Pressefoto.

Bjærg! kommer som en kunstnerisk reaktion på nedrivning og den værdi, som materialer og steder tilkendes i denne sammenhæng


info

BJÆRG! Kurateret af iovermorgen31 maj - 7 jun 2024

iovermorgen præsenterer gruppeudstillingen Bjærg!
Udstillingen foregår på iovermorgens udstillingssted HUS8000 - en tidligere scooterbutik i Aarhus C, som er en historisk ladet bygning, der står til nedrivning i 2024. Bjærg! kommer som en kunstnerisk reaktion på nedrivning og den værdi, som materialer og steder tilkendes i denne sammenhæng. I gruppeudstillingen mødes billedkunstnere og eksperimenterende arkitekter. De deler deres arbejde med oversete materialer og steder igennem video, foto, installation, tekst og oplæg.
Med titlen ‘Bjærg!’ hentydes der til en kropslig skala og til de materialer, som fysisk kan bæres og flyttes med menneskekraft. En type materialer, der adskiller sig fra de tunge, som ofte destrueres eller "drukner" under nedrivning. Duoen, ‘iovermorgen’ ser bjærgning som en aktivistisk handling, der blander sig i de magtforhold, der eksisterer omkring værdisætning af materialer. I deres eget bidrag iscenesættes “bjærgegods” gennem velkendte digitale og fysiske formater - en pengeløs webshop og efterladte objekter omsat til møbler.
I flere af bidragene er materialehåndtering forbundet til krop. Kroppe, der slipper ind i den undergrund af ressourcer, der eksisterer under det tilgængelige, prissatte marked, hvorfra de bærer stumper, skrald og skatte med sig ud. At gøre den slags ressourcer til grundlaget for ens arbejde, er et forsøg på at introducere en ny og mere sammensat virkelighed. Én hvor tid kan være langsom, udtryk brogede, og discipliner indgå med hinanden.
Bjærg! viser både igangværende arbejde, nye og genopsatte værker, kurateret med en slags flydende overgang, der lader strukturer, materialer og budskaber bag de individuelle værker sammenflettes. Dette sker med et ønske om at skabe et åbent rum, hvor arkitektur og kunst kan mødes om at gøre de sammensatte virkeligheder mere fysiske.
Bidragende arkitekter og kunstnere:
Ester Alemayehu Hatle, gruppe-aja, iovermorgen, Spacegirls, Urszula Kozminska, Tine Simonsen Antonius
Kuratering: iovermorgen
Kilde:
iovermorgen

Adresse
HUS8000HUS8000, Klostergade 74, Aarhus C