Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner

Tag på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien, som billedkunstner Bjørn Nørgaard skildrer i 17 farverige og opsigtsvækkende 1:1 skitser til Dronningens gobeliner.

Lisa Strömbeck: Uniform, 2008-10. Copyright Lisa Strömbeck, courtesy Martin Asbæk Gallery

Tag på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien, som billedkunstner Bjørn Nørgaard skildrer i 17 farverige og opsigtsvækkende 1:1 skitser til Dronningens gobeliner.

info

Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner

Tag på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien, som billedkunstner Bjørn Nørgaard skildrer i 17 farverige og opsigtsvækkende 1:1 skitser til Dronningens gobeliner.

Værk af Bjørn Nørgaard. Foto: Nicolai Kofod Larsen

Historien
KØS erhvervede i 2001 billedkunstner Bjørn Nørgaards 1:1 kartoner til Dronningens gobeliner, der ultimo september 2017 kan opleves i Gobelinsalen på museets 3. sal. Med en enorm detaljerigdom og en levende farvepalette har Bjørn Nørgaard skildret 1000-års Danmarkshistorie i form af 17 gobeliner, der strækker sig fra vikingetiden over middelalderen og reformationen gennem enevælden og 2. Verdenskrig til vor tid og fremtiden. Gennem et mylder af begivenheder, personer og symboler præsenterer Bjørn Nørgaard sit blik på historiens gang, hvor Danmarkshistorien fletter sig ind i verdenshistorien, religionshistorien samt kunst- og kulturhistorien. Mød et mangfoldigt persongalleri, der alle har sat deres tydelige aftryk på historien – fra Jeanne D’Arc og Niels Bohr til John F. Kennedy og Karen Blixen.

En kunstnerisk tour de force
Gobelinerne, der er fremstillet på det franske gobelinvæveri Manufactures nationales des Gobelins et de Beauvais i Paris efter Bjørn Nørgaards kartoner, var en gave fra det danske erhvervsliv til Dronning Margrethe i anledning af hendes 50 års fødselsdag i 1990. Deres tilblivelse var 10 år undervejs og blev til med hjælp fra 60 vævere, der omhyggeligt bidrog til det omfattende værk. Gobelinerne blev indviet på Dronningens 60 års fødselsdag i 2000 i Riddersalen, som er en del af De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Historisk hovedværk på KØS
Udover de imponerende kartoner, der er et hovedværk i museets samling, kan man opleve et udvalg af skitser, der fortæller den årelange proces omkring produktionen af gobelinerne, samt en overskuelig tidslinje, som sætter kartonerne i kronologisk rækkefølge og gør det let at orientere sig i Bjørn Nørgaards kunstneriske historiefortælling

Kilde: KØS Museum for kunst i det offentlige rum


Adresse
Nørregade 29
4600 Køge

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Over 18: 90 Kr.
Studerende og pensionister: 60 Kr.
Under 18 år: Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja