Bodil Kaalund: Med sanserne i behold

Bodil Kaalund (1930-2016) var en af Danmarks største kirkekunstnere. Mange kender hendes billeder fra Bibelen, som hun illustrerede i 1992. Mindre kendte er hendes tidlige landskaber, grønlandske motiver og kvindeportrætter. Museet for Religiøs Kunst viser i sin nye mindeudstilling det hele. Fra de tidlige landskaber til de sidste billeder, som stod tilbage i atelieret ved kunstnerens død i 2016.

Udstillingen er fortrinsvis bygget op om værker, som var i Bodil Kaalunds eget eje, og mange har aldrig været udstillet før. Dette har kunnet lade sig gøre gennem et samarbejde med Bodil Kaalunds søn, Magnus Kaalund- Nielsen. I udstillingen vises også en portrætfilm om Bodil Kaalund, som er produceret af J.J. Film.

Bodil Kaalund voksede op i et kunstnerhjem, som datter af Martin Kaalund-Jørgensen og kastede sig selv tidligt over malergrejet. Som 19 årig, i 1950, blev hun optaget som elev på Kunstakademiet. Bodil Kaalund skilte sig her ud ved sit ønske om at male naturalistisk i en tid, hvor det abstrakte maleri dominerede.

Det Kaalundske blik var i høj grad et meget sanseligt blik, som tog sit udgangspunkt i kunstnerens egen oplevelse af verden. Intet var for ubetydeligt eller småt til at pådrage sig Bodil Kaalunds kunstneriske behandling. Det være sig nogle rustne søm, en tørret sælbrystkasse eller en klinket kaffekop. I Bodil Kaalunds religiøse univers fandt hverdagens genstande og nordens landskab en naturlig plads. Bodil Kaalund havde i sit motivvalg sans for det æstetiske i hverdagen, og gennem hendes billeder skærper vi vores eget blik på vores eget liv og ser skønheden i det, som ellers ofte overses.

Forgængeligheden er et underliggende tema i Bodil Kaalunds mange opstillinger af hverdagens genstande, hvor både livet og døden er tilstede i samme billede. En smuk blomsterbuket, der har tabt de første blade, vidner om den forgængelighed, som implicit er tilstede i det levende og det smukke. Men livet som en cyklus er også at spore i flere værker, hvor madvarer, der spises, også henviser til det livgivende, at livet og døden er en evig cyklus. Bodil Kaalund arbejdede i mellemrummet mellem det levende og det døde og det himmelske og det jordiske, og det gjorde hun med sine sanser i behold.

Kilde: Museet for Religiøs Kunst