Brigitte Waldach: Untouched by Echoes

8 apr - 18 jun 2016

Det er Brigitte Waldachs tredje soloudstilling i galleriet, og denne gang har hun arbejdet med et tema og en overordnet titel til hvert af de tre udstillingsrum.

Pressefoto

Det er Brigitte Waldachs tredje soloudstilling i galleriet, og denne gang har hun arbejdet med et tema og en overordnet titel til hvert af de tre udstillingsrum.


info

Brigitte Waldach: Untouched by Echoes8 apr - 18 jun 2016

I det første rum møder man således History Now, en serie på 9 større tegninger baseret på de 9 mest diskuterede og omskrevne artikler på Wikipedia. På værkerne figurerer eksempelvis Jesus Kristus, Adolf Hitler, medlemmer af Rote Armee Fraktion (RAF), Sigmund Freud og Hannah Arendt, sammen med håndskrevne tekster. Teksterne er uddrag fra Wikipedia-artikler, suppleret med kunstnerens egen viden om emnet, eller uddrag fra personlige breve til for eksempel RAFmedlemmer. Værkerne bliver således sammensat af den historiske figur, den kontroversielle diskussion omkring figuren og Waldachs eget udvalg af citater og egne supplerende tekster. Teksten, som motiv, er lige så vigtigt som den tegnede figur, og fungerer som opdeler af værkets visuelle rum.

Pressefoto
Pressefoto

I det andet rum finder man den stedsspecifikke snor-installation Reflex-Love, der fungerer som en slags rumlig illustration af en dialog mellem en kvinde og en mand. Tekststykkerne fra denne dialog suppleres med henholdsvis røde og blå tråde spændt ud mellem forskellige udtryk. De til tider fine, til tider tykke linjer danner en matrix i rummet. Der opstår hermed et slags system bestående af erfaringer, spørgsmål og tilståelser af den følelsesladede, overraskende og til tider stereotype slags.

I det sidste rum vises mere end 100 tegninger med titlen Instinct – Black Box. Billederne, tegnet i blyant på en hvid baggrund, præsenteres i et sort rum. Besøgende kan spontant købe en eller flere af værkerne og tage dem med sig, hvorved større og større flader af den sorte boks afdækkes. Vi møder også en reduktion i de enkelte værker, der kan bestå af isolerede hænder eller ansigter afbildet uden øjne eller som populære, nutidige humørikoner. I psykologi fungerer en black box også som en model til at beskrive hvordan hjernen bearbejder interne og eksterne stimuli, og det er denne bearbejdelse, der danner tema for udstillingens tredje rum.

Kilde: Galleri Bo Bjerggaard


Adresse
Galleri Bo BjerggaardFlæsketorvet 85A
1711 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 18:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré