Carlos Aires: Summertime, and the livin’ is easy

18 aug - 22 sep 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 33
Livin’ is easy og Sweet Dreams – det er summertime, og vi forsøger at lade være med at bekymre os om noget som helst. Men lige under overfladen – eller som man kan sige om Carlos Aires’ værker: på den anden side af mønten – finder vi kriser, magtstrukturer og alt det vi ønsker at glemme. Summertime, and the Livin’ is Easy er spanske Carlos Aires’ første soloudstilling i SPECTA

København
Carlos Aires: Sweet Dreams Are Made Of This. Stillbillede

Anbefalet under Det skal du se! uge 33
Livin’ is easy og Sweet Dreams – det er summertime, og vi forsøger at lade være med at bekymre os om noget som helst. Men lige under overfladen – eller som man kan sige om Carlos Aires’ værker: på den anden side af mønten – finder vi kriser, magtstrukturer og alt det vi ønsker at glemme. Summertime, and the Livin’ is Easy er spanske Carlos Aires’ første soloudstilling i SPECTA


info

Carlos Aires: Summertime, and the livin’ is easy18 aug - 22 sep 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 33
Livin’ is easy og Sweet Dreams – det er summertime, og vi forsøger at lade være med at bekymre os om noget som helst. Men lige under overfladen – eller som man kan sige om Carlos Aires’ værker: på den anden side af mønten – finder vi kriser, magtstrukturer og alt det vi ønsker at glemme. Summertime, and the Livin’ is Easy er spanske Carlos Aires’ første soloudstilling i SPECTA. I video, installation, collager og objekter konfronterer Carlos Aires os med vores tvivlsomme verdensorden og pengenes konstante tilstedeværelse, både specifikt i collager lavet af ægte pengesedler, og abstrakt som symbolet på drømme, magt og et både fysisk og moralsk forfald. Kontrasten mellem staten og individet, mellem virkeligheden og drømmene og mellem rige og fattige er hovedtemaerne. Og fra oven, på balloner og tapet holder vore nationers grundlæggere nøje øje med os.

Carlos Aires: Sweet Dreams Are Made Of This. Stillbillede

I videoen Sweet Dreams Are Made Of This optræder to politimænd i kampuniformer. De danser en tangoversion af 80’er popsangen Sweet Dreams af Eurythmics i det luksuriøse, gyldne 1800-tals museum Cerralbo i Madrid. Oprindeligt som en dans mellem to mænd, udviklede tangoen sig i Argentina og Uruguay i et kulturelt mix mellem den lokale befolkning og afrikanske, italienske og spansktalende immigranter i de fattige kvarterer i Buenos Aires og Montevideo. At vise os politimændene i deres kampuniform, som Aires gør det i videoen, er ulovligt i Spanien. Regeringen indførte denne anti-demokratiske lov for et par år siden, som et resultat af en række protestdemonstrationer. Loven gjorde det ulovligt at fotografere, lave videooptagelser eller enhver anden visuel dokumentation af politistyrker eller politiuniformer uden regeringens tilladelse. Videoen frembringer en stemning af den mørkere side af den ”frie verden” og overordnet set peger tvetydigheden i videoen på de senere års krise i vestlige samfund, og den stiller spørgsmål til vores midler og mål, vores frygt og vores begær.

I sin løbende og omfattende serie Disasters (2013-) sammenstiller Carlos Aires enkelte pengesedler med fotos taget fra massemedier, som er fra en begivenhed, der har fundet sted i det land, pengesedlen kommer fra. Disasters peger på magtstrukturerne og relationen mellem staten – repræsenteret ved det ultimative symbol i pengesedlen – og individet, som gør oprør mod eller lider under det selvsamme samfund. Carlos Aires har udtalt at ”(…) Penge er det eneste bindeled mellem alle katastrofer og ulykker skabt af mennesker, inklusive mange som tilsyneladende er naturfænomener (..)”

Ved at ødelægge de ægte pengesedler punkterer Carlos Aires de stærkeste symboler på nationalstaterne, og han stiller endda spørgsmålstegn ved værdien af hans egne værker, og det marked, som de er en del af. Svøbt i søde ord fra popsange og med smukke klare farver forfører Aires’ fint skårne pengesedler os og konfronterer os med den macchiavelliske tilstand vi befinder os i.

Kilde: SPECTA


Adresse
SPECTAPeder Skrams Gade 13
1054 København K


Åbningstider
Mandag: 08:00 - 17:00
Tirsdag: 08:00 - 17:00
Onsdag: 08:00 - 17:00
Torsdag: 08:00 - 17:00
Fredag: 08:00 - 17:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja