Udstillingen “URFORMER” præsenterer to unge billedkunstneres arbejde fra første skitse til færdige værker.
Cecilia Fiona og Emil Krog arbejder begge med spirituelle eller mytologiske undertoner. Cecilia Fiona arbejder med maleri, både på lærred og på fritstående, udfoldede skærme, hvor planter og blomster vokser rundt om planteagtige figurer. Emil Krog arbejder på papir og træ, hvor han tegner, maler og udskærer totemvæsner, træer og planter fra en ukendt kultur eller fjern fortid. Både Cecilia Fiona og Emil Krogs figurer ligner en slags hybrider mellem mennesker og planter. Udstillingen viser kunstnernes arbejdsproces fra skitsestadiet til det færdige værk.
Om de to kunstnere:
Cecilia Fiona (f. 1997) bor og arbejder i København. Hun er autodidakt kunstner og har en bachelorgrad i kunsthistorie fra Københavns Universitet. Hun har fået stor opmærksomhed for sine vildtvoksende, drømmelignende verdener fyldt med kaos og magi, og hun har allerede udstillet flere steder herhjemme og i udlandet, senest London og New York. Cecilia Fionas billeder er forsøg på at skabe nye fortællinger om mennesket og naturen i håbet om at skabe et mere bæredygtigt forhold mellem de to.

Emil Krog (f. 1995) bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Kunstakademiet i København. Emil Krogs praksis er tæt knyttet til naturen. Værkerne forsøger at give ny form til en ellers afbrudt samhørighed med naturen. Samme urkraft kan ses i Emil Krogs papirværker. Han har senest udstillet på Kunstakademiets afgangsudstilling 2023 på Kunsthal Charlottenborg.
Kilde:
Skitsehandlen
Skitsehandlen