Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen

13 okt - 16 dec 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Maleri og scenografi føjes sammen, når Christian Schmidt-Rasmussen udstiller i Møstings Hus. Typisk for Schmidt-Rasmussen vil maleri, scenografi og tekst bevæge sig i næsten samme univers, dog uden direkte at illustrere hinanden.

Frederiksberg
The Gaming Department: Loot Cube, installationsview. Organon Exhibition Space. Foto: A. Delafontaine

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
Maleri og scenografi føjes sammen, når Christian Schmidt-Rasmussen udstiller i Møstings Hus. Typisk for Schmidt-Rasmussen vil maleri, scenografi og tekst bevæge sig i næsten samme univers, dog uden direkte at illustrere hinanden.


info

Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen13 okt - 16 dec 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
En forsamling af figurer venter besøgende i Møstings Hus. Som på en teaterscene står de loftshøje, bemalede papskulpturer og fylder rummene ud. Blandt dem er en dreng, der spiller fløjte, en bagvendt mandskikkelse og en hund, som trækker sig på bagben, men også væsner, vi snarere kender fra myternes verden, er stødt til. Forsamlingen tæller både skikkelser fra kunstneren Christian Schmidt-Rasmussens fortid og væsner fra hans forestillingsverden, der gennem årerne har sneget sig ind imellem minderne.

Christian Schmidt-Rasmussen: Stor Danser, 2018. Foto: Christian Schmidt-Rasmussen

Med scenografiske elementer viser kunstneren os den første morgenstund efter at alt, vi kender, har taget sin afslutning. Sådanne fortællinger er tit tragedier. Men Christians Schmidt-Rasmussens scener er ikke efterdønningerne af en katastrofe, ulykke, krig eller krise – simpelthen bare en ny begyndelse. Ikke mindst er det en surreel fortælling om den forvirrende optimisme og lette ængstelse, som det nye kan fremkalde, når det ikke længere står på skuldrene af det gamle.

Christian Schmidt-Rasmussen har før beskæftiget sig med mytologiske skikkelser, der hos ham ofte skal ses som billeder på os selv. I Møstings Hus’ intime udstillingsrum tager kunstneren fat på de små, personlige ”myter” og ser nærmere på den måde, vores erindring fungerer. Vær opmærksom, når du går rundt i udstillingen blandt figurerne fra kunstnerens liv: Det kan være, at minder fra din egen fortælling lister sig ind og mænger sig med flokken.

Kilde: Møstings Hus


Adresse
MøstingsAndebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja