Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR

21 sep - 14 nov 2021

I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer.

Hannah Carlsen, Christiania, VAR-ER-BLIR, 1976. Fotograf: Nils Vest. Christianias Lokalhistoriske Arkiv

I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer.


info

Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR21 sep - 14 nov 2021

Hannah Carlsen, Christiania, <i>VAR-ER-BLIR</i>, 1976. Fotograf: Nils Vest. Christianias Lokalhistoriske Arkiv
Hannah Carlsen, Christiania, VAR-ER-BLIR, 1976. Fotograf: Nils Vest. Christianias Lokalhistoriske Arkiv

‘Hellere en plakat uden en begivenhed, end en begivenhed uden en plakat’, lyder et slagord på fristaden Christiania. Gennem 50 år har plakaten stået centralt på Christiania som kommunikationsform og kunstnerisk medie.

I foråret 1971 forlader de sidste soldater Bådsmandsstrædes Kaserne, og kort efter stormes plankeværket af christianshavnere fra de nærliggende slumboliger. Fristaden bliver en realitet, som regeringen i mangel af bedre ideer accepterer som et socialt eksperiment.

Christiania bliver et samlingspunkt for 70´ernes modkultur og det væld af bevægelser som præger årtiets politiske liv. Kollektivbevægelsen, kvindebevægelsen, Bøssernes Befrielses Front, alternative teatergrupper og den progressive rock finder alle frirum og plads til udfoldelse indenfor Fristadens åbne rammer, og bidrager afgørende til at Christianias overlevelseskamp bliver festlig, uforudsigelig og slagkraftig.

De mange teaterforestillinger, støttefester, koncerter, udstillinger, festivaller og tilbagevendende begivenheder som Christianias fødselsdag, og julemarkedet, giver anledning til en lind strøm af plakater.

Hertil kommer en lang række af plakater som ikke refererer til nogen begivenhed, men på forskellig vis giver udtryk for kærlighed til Christiania og det Christiania står for. Der udvikler sig en helt speciel plakatkultur, hvor den stolthed, skaberglæde og kunstneriske fantasi og aktivisme, der lyser ud af plakaterne, bliver en vigtig del af Christianias identitet.

Kilde: Kunsthal Charlottenborg


Adresse
Kunsthal CharlottenborgKongens Nytorv 1
1050 København K

Indgang fra både Kongens Nytorv og Nyhavn

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 20:00
Onsdag: 12:00 - 20:00
Torsdag: 12:00 - 20:00
Fredag: 12:00 - 20:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
+16 år: 90 DKK
Studerende: 50 DKK
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen

Tilgængelighed
Niveaufri adgang – ja
Handicaptoilet – ja
Gratis for ledsager – ja, med ledsagerkort