Christina Augustesen & Ptolemy Mann: The Golden Hour

30 sep - 19 nov 2022

Christina Augustesen og Ptolemy Mann har en fælles interesse for farvers kompleksitet. De udforsker begge farveovergange fra én nuance til en anden, men de gør det gennem meget forskellige medier. Augustesen frembringer lys og farver i skulpturelle elementer gennem brug af akryl og farvefiltre, og Mann væver sine værker med håndfarvede tråde. Ved denne udstilling […]

Christina Augustesen. Foto: David Stjernholm.

Christina Augustesen og Ptolemy Mann har en fælles interesse for farvers kompleksitet. De udforsker begge farveovergange fra én nuance til en anden, men de gør det gennem meget forskellige medier. Augustesen frembringer lys og farver i skulpturelle elementer gennem brug af akryl og farvefiltre, og Mann væver sine værker med håndfarvede tråde. Ved denne udstilling […]


info

Christina Augustesen & Ptolemy Mann: The Golden Hour30 sep - 19 nov 2022

Christina Augustesen. Foto: David Stjernholm.

Christina Augustesen og Ptolemy Mann har en fælles interesse for farvers kompleksitet. De udforsker begge farveovergange fra én nuance til en anden, men de gør det gennem meget forskellige medier. Augustesen frembringer lys og farver i skulpturelle elementer gennem brug af akryl og farvefiltre, og Mann væver sine værker med håndfarvede tråde. Ved denne udstilling fremviser de to kunstnere en række nye skulpturer, tekstilværker og værker på papir.

Udstillingen hos Galleri Lene Bilgrav kan ses som de to kunstneres visuelle dagbog over, hvordan farver bevæger sig og skifter mellem lys og mørke. Titlen, The Golden Hour, refererer til de øjeblikke med varmt lys, som kan opleves først og sidst på dagen, lige efter at solen er stået op – og igen lige før mørket falder på. The Golden Hour fungerer som en metafor for, hvordan de to kunstnere har arbejdet med himlens skiftende farver.

Augustesen viser en serie af væg- og gulvbaserede lysskulpturer, hvor kromatiske nuancer ved hjælp af kunstigt og naturligt lys er et ekko af både mørke og lys, og de farver der opstår herimellem. Augustesens værker udforsker naturligt lys via tredimensionelle monolitter og vægmonterede relieffer. Mann har skabt håndfarvede og vævede værker, der specifikt udforsker sollysets varme og gyldne tone. En række små værker på papir af begge kunstnere viser farvestudier i tørpastel og akvarel, der vidner om den eksperimenterende proces bag fremstillingen af udstillingen.

Hensigten med denne udstilling er, at værkerne skal engagere publikum til på nye måder at se og mærke lys og farver på ved at fremhæve de specielle overgange i mødet mellem to forskellige farver – og i mødet mellem lys og mørke. Ved at udforske ukendte teknikker og materialer håber vi at fremhæve udsøgt håndværk gennem intelligent kunstnerisk bearbejdning og udtryk.

Kilde: Galleri Lene Bilgrav


Adresse
Galleri Lene BilgravGalleri Lene Bilgrav
Vestergade 56
8000 Aarhus C

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré