Cometabolise: A Holobiont Dinner – Baum & Leahy
13 sep - 24 nov 2023Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen Cometabolise: A Holobiont Dinner (Samstofskift: Et Holobiontisk Måltid) af Baum & Leahy (Amanda Baum, DK, og Rose Leahy (EN) undersøger menneskekroppen som ‘holobiont’ (vært+mikrober) og peger specifikt på den symbiotiske gæring mellem bakterier og svampe, der gør livet muligt både i den levende […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 37 Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen Cometabolise: A Holobiont Dinner (Samstofskift: Et Holobiontisk Måltid) af Baum & Leahy (Amanda Baum, DK, og Rose Leahy (EN) undersøger menneskekroppen som ‘holobiont’ (vært+mikrober) og peger specifikt på den symbiotiske gæring mellem bakterier og svampe, der gør livet muligt både i den levende […]
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 37
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
Udstillingen Cometabolise: A Holobiont Dinner (Samstofskift: Et Holobiontisk Måltid) af Baum & Leahy (Amanda Baum, DK, og Rose Leahy (EN) undersøger menneskekroppen som ‘holobiont’ (vært+mikrober) og peger specifikt på den symbiotiske gæring mellem bakterier og svampe, der gør livet muligt både i den levende surdej i centrum af installationen og i vores tarme.
Den livlige installation er inspireret af det videnskabelige begreb holobiont (fra hólos = “hel” + biont = “en enhed af levende materie”). Ser man menneskekroppen som holobiont, fremstår vi som en sammenslutning af mange forskellige arter, der er bundet sammen i et stofskifte – gennem fælles fordøjelse af mad. Vi spiser og drikker sammen med vores mikrober. Set i dette lys er den menneskelige organisme et netværk, et levende økosystem forbundet via stofskiftet. Udstillingen tager dig ind i holobiontens store underskov. Et landskab af molekylære transformationer. Mennesket og mikrober er indbyrdes afhængige af hinanden. Et gående, talende, kemisk reagerende samarbejde. Oplev denne verden i dig, mens vi spiser sammen, fordøjer sammen, omsætter sammen.
I udstillingen møder du dig selv som et økosystem. På samme måde er skoven et vidtstrakt økosystem, der huser et utal af forskellige arter. Hvordan ville vores verden se ud, føles og fungere, hvis vi bragte dette økosystemiske perspektiv til vores hjem, byer, lande? Hvordan kan vi hjælpe visdommen fra skovens netværk med at nå ind i og nære fremtidige generationer?
Materialer: Hampfibre, glas, glasaffald fra glasproduktion, surdejsstarter (mel, vand, mikrober), fyrrekrydsfiner, linolie, 3D-printet træ PLA, tråd, uld, gurkemeje, sukker, majsstivelse.
Udstillingsperiode: 13. september – 24. november 2023. Åbent hver torsdag 14-18 og efter aftale.
Udstillingsåbning: 13. september kl. 17-19 i Fraktal – Alle er velkomne!
“Spis med dine mikrober”
Udstillingen Cometabolise: A Holobiont Dinner (Samstofskift: Et Holobiontisk Måltid) er en performativ installation, som inviterer gæster til at ‘samstofskifte’ med de mikrobielle samfund i en surdejsstarter. Under dette kollektive stofskiftearrangement fodres mikroorganismerne i surdejsstarteren, og de besøgende får brød bagt af den samme surdejsstarter at spise. Ved åbningen af udstillingen inviteres du til at spise sammen med dine trillioner af bakterier, svampe og andre i en ceremonial middagsoplevelse – en intim sammenslutning der fejrer mellemartsligt stofskifte og fælles forandring.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
Sverriggårdsvej 3
9520 Skørping