Dan Stockholm: HOUSE

Den 30. juli 2013 døde min far meget pludseligt. Få dage efter hans død stod jeg i hans hus og mit barndomshjem for at tømme det for alle hans ejendele. Den nye lejer stod klar til at flytte ind, og det blev meget virkeligt, at når huset var tømt, var det et definitivt farvel til det hus, som betød meget for os begge. Jeg opførte et stillads omkring huset, og i en tre dage lang performativ handling rørte jeg metodisk og minutiøst ved hele ydersiden af huset, centimeter for centimeter. Da det sidste stykke mur var berørt, producerede jeg en række negative gipsafstøbninger af mine hænder.

Fortællingen om berøringen af huset og objekterne, jeg lavede i processen, er sidenhen blevet til installationen HOUSE. Objekterne bliver præsenteret på specialfremstillede metalholdere monteret på stilladssøjler, der står i spænd mellem udstillingsrummets gulv og loft.

Objekterne er blevet brugt som værktøjer til at generere udstillingens anden installation: By hand, en serie håndlavede mursten. Ved at trykke de negative gipsafstøbninger ned i store blokke rødler, opstår nye positiver i form af hænder, der er indlejret i murestenene. Murstenene vil i udstillingen være stablet og udgøre forskellige bygningsstrukturer eller antydninger af sådanne.

De to værker akkompagneres af værket Level (Blue mare, Königsblau), der kiler sig igennem udstillingsrummet diagonalt. To lag glas ligger direkte på gulvet. Blæk og vand er indeklemt imellem lagene og får værket til at fungere som et stort vaterpas, der læser rummet. Motivet, der opstår mellem de to glasplader, tager form efter gulvets hældning og publikums bevægelse henover det.

De tre udstillede, interrelaterede installationer behandler hands on den arkitektur, vi beboer og benytter. Gennem performative processer, grebskredsløb, berøring af arkitektur samt installatoriske indgreb i udstillingsrummet undersøger HOUSE huset som konstruktion og beholder for historier og tilstedeværelser.

Værkerne er den foreløbige kulmination af en længere undersøgelse af berøringen som arbejdsmetode samt det selvforanstaltede begreb ‘performativ proces’. Det er en metode, der bringer processen bag værket i fokus, og som gør det endelige værk til bærer af sin egen historie. Berøringen, eller akten at røre ved, har fundet vej til at blive en vigtig del af min praksis. Ved at røre ved overflader og materialer og i den proces benytte forskellige aftryks- og afstøbningsteknikker undersøger jeg, om kontekst, historie og betydning transcenderer materialitet og afsmitningen, der finder sted i det nye objekt.

Kilde: Dan Stockholm