#DANSK

4 jul - 29 aug 2020

Hvad er typisk dansk?, spørger kunstneren Artpusher med sin udstilling #DANSK på Frederikshavn Kunstmuseum. Er det lakrids eller marinerede sild på rugbrød anrettet på musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen? Måske er kongefamilien og Dannebrog noget typisk dansk? Men lakrids er af finsk oprindelse, marinerede sild oprindeligt en hollandsk spise, rugbrødet stammer fra Tyskland og porcelænsteknikken […]

#DANSK - Artpusher

Hvad er typisk dansk?, spørger kunstneren Artpusher med sin udstilling #DANSK på Frederikshavn Kunstmuseum. Er det lakrids eller marinerede sild på rugbrød anrettet på musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen? Måske er kongefamilien og Dannebrog noget typisk dansk? Men lakrids er af finsk oprindelse, marinerede sild oprindeligt en hollandsk spise, rugbrødet stammer fra Tyskland og porcelænsteknikken […]

Hvad er typisk dansk?, spørger kunstneren Artpusher med sin udstilling #DANSK på Frederikshavn Kunstmuseum. Er det lakrids eller marinerede sild på rugbrød anrettet på musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen? Måske er kongefamilien og Dannebrog noget typisk dansk?

#DANSK – Artpusher

Men lakrids er af finsk oprindelse, marinerede sild oprindeligt en hollandsk spise, rugbrødet stammer fra Tyskland og porcelænsteknikken er udviklet i Kina før Danmark overhovedet fandtes. Dronningen er halvt svensk, prinsesserne fra Australien og Frankrig. Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland i 1219 og sådan kunne man blive ved i det uendelige…

Så hvad er det, der definerer os som et folk/befolkning/nation/fællesskab, når alle de ting vi oftest regner som typisk danske faktisk stammer fra andre lande og kulturer?

Udstillingen #DANSK er kunstneren Artpushers ironiske bud på noget, der ligner et svar.

I værkerne inkorporerer han etablerede ”danskheder” såsom Lego, Kay Bojesen, Kgl. Porcelæn, røde pølser og H.M. Dronning Margrethe II.

Artpusher har igennem de sidste 20 år levet af sin kunst. Det gennemgående udtryk i Artpushers praksis er det klassiske oliemaleri og akvareltegninger, som han bringer i spil på et højt teknisk niveau og med en trofast, om end innovativ, traditionsbevidsthed, som trækker tråde fra de flamske maleres proto-hyperrealisme, til den japanske hentaitradition, over Roy Lichtenstein og Andy Warhols Popart-eksperimenter i 50´ernes og ´60 ernes USA og videre til Street Art. Hertil kommer en heftig, humoristisk og generøs dosis motiveret provokation, anti-establishment og eksplosiv energi, der ikke blot kommer til udtryk i værkerne, men også afspejles i kunstnerens enorme produktivitet.

Kunstneren Artpusher er et eklektisk bekendtskab; et konglomerat af de sidste 60-70 års eskalerende materialisme og forbrugseksistens, men alligevel både konsistent og konsekvent i sin vedholdende civilisations- og modernitetskritik, som finder sin form i det han selv kalder ”…en alternativ og kritisk historiefortælling om det samfund, vi lever i i dag”.

Artpusher (f. 1965 som Søren Vilhelm, bosat i København) med det borgerlige navn Love Party. Autodidakt og har udstillet verden over og i sammenhæng med globalt etablerede navne inden for Pop Art og Street Art: Banksy, Damien Hirst & Andy Warhol m.fl.

Kilde: Frederikshavn Kunstmuseum


Adresse
Frederikshavn KunstmuseumParallelvej 14
9900 Frederikshavn

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 16:00
Lørdag: 10:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Entré-priser
Voksen: 50 kr.
Pensionister: 40 kr.
Medlemmer: 0 kr.
Gratis for studerende og personer under 18 år.