David Dellagi: WEIRDO CINEMA
14 jan - 29 jan 2017På Eks-rummets nye udstilling med den meget betegnende titel Weirdo Cinema er der premiere på tre nye videoværker af David Dellagi.
På Eks-rummets nye udstilling med den meget betegnende titel Weirdo Cinema er der premiere på tre nye videoværker af David Dellagi.
På Eks-rummets nye udstilling med den meget betegnende titel Weirdo Cinema er der premiere på tre nye videoværker af David Dellagi.
David Dellagi opbygger miniaturetableauer bestående af collager, der animeres ved omhyggeligt at blive flyttet rundt og, billede for billede, affotograferes med et digitalt stillbilledekamera. Det håndlavede præg er en vigtig del af Dellagis æstetiske udtryk, et udtryk der tillige søger at bibeholde collagematerialets taktilitet og tekstur.
I de tre værker udforskes filmisk forskellige sider af den fotografiske collage. Der bydes på en blåtintet musikalsk ode til alskens dukker i porcelæn og plastik, hvor ironi umærkeligt glider over i patos, og på en sort-hvid, Georges Méliès-inspireret og muligvis jungiansk komisk tragedie, der lader Marcel Marceau optræde i et lunart Wunderkammer, befolket af bodybuildere, dyr og maskiner. Desuden udsættes et af den klassiske modernismes ikoner for et mentalt overgreb i Technicolor, hvor stilistiske træk fra Pop Art, kitsch og camp nådesløst angriber den gode smag i en frankofil cremekage af excentriske dimensioner. Tilsammen rummer værkerne en særegen blanding af giftig satire, uskyld og en pågående visuel opfindsomhed, der træder direkte ud i det fantasmagoriske overdrev – og går planken ud!
David Dellagi beskæftiger sig med maleri, skulptur, collage og film. Han har udstillet bredt i ind- og udland, på bl.a. Museum Krydsfeldt Skive, Rønnebæksholm, Kunstbygningen i Vrå, Kunsthal Charlottenborg, Marie Kirkegaard Gallery, Galleri Christoffer Egelund, Danske Grafikeres Hus og Sylvia White Gallery.
Kilde: EKS-rummet
2300 København S