Kommunikation har aldrig været begrænset til ord. En gestus kan fungere som sin egen form for kommunikation: en joke, en fornærmelse, en advarsel eller en intern reference. Slang, billeder, genstande, kropssprog og selv stilhed bærer information. Nogle gange kommunikerer det, der ikke bliver sagt, mere end det, der bliver sagt. Til denne udstilling præsenterer Devin Troy Strother en ny serie tegninger, der undersøger disse forskellige former for kommunikation og rummet mellem det at se, tale og forstå.
Værkerne betragter tegningen som et tavst sprog, en måde at kommunikere tanker, historier, jokes, minder, observationer og kulturel information på uden at være afhængig af ord. Tegningerne taler ikke i bogstavelig forstand, men de er langt fra stille. De sladrer. De eksisterer. De overdriver. De husker. De sviner. De inspirerer. De misforstår. De fortæller historier.
På den måde bliver det at se en form for at lytte, og tegningen bliver en måde at tale på uden at åbne munden. For Strother handler tegningen i mindre grad om illustration og i højere grad om transmission: om at videregive information fra én person til en anden uden at vide præcis, hvordan informationen vil blive modtaget.
Strothers kunstneriske praksis har længe beskæftiget sig med sprog: med hvordan mennesker taler med hinanden, hvordan sproget ændrer sig alt efter, hvem der taler, og hvem der lytter, og hvordan code-switching, slang og talesprog bevæger sig mellem forskellige fællesskaber, før det bliver en del af et større kulturelt ordforråd. Især sort talesprog har historisk fungeret på denne måde: det bliver konstant opfundet, lånt, misforstået, approprieret, gentaget, omdøbt og til sidst optaget i populærkulturen.
Tegningerne forholder sig til visuelle billeder på nogenlunde samme måde. I stedet for at skifte kode gennem tale undersøger Strother, hvad det vil sige at skifte kode visuelt. En figur, en gestus, en frisure, et stykke tøj, et interiør, en reference til en tegnefilm eller en tilsyneladende ubetydelig genstand kan indeholde information, som umiddelbart kan aflæses af én beskuer, mens den forbliver fuldstændig uigennemtrængelig for en anden. Selve billedet ændrer sig ikke, men dets betydning kan skifte afhængigt af beskueren.
Ligesom sprog kan disse billeder misforstås, fejloversættes, gengives forkert eller fortolkes forskelligt alt efter, hvem der befinder sig i rummet. Strother omfavner denne ustabilitet som en del af værket. Afstanden mellem det, kunstneren har til hensigt, det, billedet kommunikerer, og det, beskueren forstår, skaber sin egen form for samtale.
Fejlkommunikation er ikke nødvendigvis en fiasko. Nogle gange er det netop dér, den mest interessante kommunikation begynder.
Communication is Key – Drawing as a Silent Language er Devin Troy Strothers fjerde soloudstilling hos galleriet.
Kilde:
V1 Salon
V1 Salon