Dina El Kaisy Friemuth: No History at All

6 nov - 31 dec 2021

Anbefalet under Det skal du se! Uge 44. Dina El Kaisy Friemuths kommende soloudstilling No History at All består af en totalinstallation på O – Overgadens underetage og en intervention i kunsthallens institutionelle program. Udstillingen holder et spejl op foran den hvide, vestlige museumsinstitution og stiller spørgsmålstegn ved dens historiske magtposition og aktuelle eksistensberettigelse. Med […]

Still fra filmen Hydrocapsules.love D.N.A,, 2020. Foto: Diara Sow

Anbefalet under Det skal du se! Uge 44. Dina El Kaisy Friemuths kommende soloudstilling No History at All består af en totalinstallation på O – Overgadens underetage og en intervention i kunsthallens institutionelle program. Udstillingen holder et spejl op foran den hvide, vestlige museumsinstitution og stiller spørgsmålstegn ved dens historiske magtposition og aktuelle eksistensberettigelse. Med […]


info

Dina El Kaisy Friemuth: No History at All6 nov - 31 dec 2021

Still fra filmen Hydrocapsules.love D.N.A,, 2020. Foto: Diara Sow

Anbefalet under Det skal du se! Uge 44.

Dina El Kaisy Friemuths kommende soloudstilling No History at All består af en totalinstallation på O – Overgadens underetage og en intervention i kunsthallens institutionelle program. Udstillingen holder et spejl op foran den hvide, vestlige museumsinstitution og stiller spørgsmålstegn ved dens historiske magtposition og aktuelle eksistensberettigelse. Med bl.a. en arrangementsrække, et nyt filmværk, et tæppe udsmykket med et citat af den antiislamofobiske aktivist Houria Bouteldja og store, kulørte statement plakater beder El Kaisy Friemuth i sin første, danske institutionelle soloudstilling sit publikum om at tage stilling til historieskrivningen, de selv er en del af.

I udstillingen tager man plads på et stort installeret gulvtæppe, der mimer den kultur, El Kaisy Friemuth selv er vokset op i, hvor familier sidder sammen og deler viden gennem fortællinger, skrifter og billeder. Gulvtæppet danner rum for sociale arrangementer og debatter i udstillingsperioden, hvor El Kaisy Friemuth faciliterer en række samtaler om dekolonial tænkning og institutionel kritik italesat af især stemmer fra det globale syd.

“Hvem kan eje en historie?”, spørger El Kaisy Friemuth med udstillingens spørgsmål til demokratiet og museets legitimitet: Museets er en oplysningsinstitution, der i Vesten hyldes som et produkt af oplysningstiden. Men museet bærer også på en dyb og smertefuld historie af imperialisme, kolonialisme og hvidt overherredømme; mange museer har stadig objekter, som blev stjålet under kolonitiden. I en kritik af, at museumsinstitutionen repræsenterer et Vestligt blik på verden, spørger udstillingen, hvordan man kan returnere kulturhistoriske artefakter til deres oprindelseslande uden bare at give dem til “endnu et museum”? Og hvordan kan man implementere radikale og vedvarende strukturelle forandringer i selvsamme museumsinstitutioner – eller på en kunstinstitution som O – Overgaden?

El Kaisy Friemuth er kendt for sit aktivistiske, kollektive, feministiske og kritiske kunstneriske arbejde, der undersøger socio-politiske fællesskaber og tilhørsforhold og sætter spørgsmål om køn, etnicitet og klasse i relation til kulturel opvækst. El Kaisy Friemuths aktivistiske praksis skabes ofte i samarbejde med andre kulturarbejdere og involverer kuratering, tekst, performance og video. Således vil udstillingen No History at All også omfatte en udvidet eventrække af workshops, paneldebatter og talks, hvor Friemuth giver rum og plads til flere stemmers perspektiver på udstillingens tematik. Blandt andet afholder den nyopstartede fagforening for racialiserede kunstnere og kulturarbejdere i Danmark – The Union – en samtalerække på gulvtæppet.

Kilde: O – Overgaden


Adresse
O—OvergadenOvergaden Neden Vandet 17
1414 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 18:00
Onsdag: 13:00 - 18:00
Torsdag: 13:00 - 20:00
Fredag: 13:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 18:00
Søndag: 11:00 - 18:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej , men der er trappelift
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja