Dreamy Etchings

29 maj - 27 jun 2026

Københavns Kunsthandel har kurateret udstillingen ud fra BORCH Editions’ omfattende arkiv, hvor hovedvægten er lagt på det drømmende og maleriske.

Inaki Bonillas, A Storm of Secondary Things, 2012. Photogravure. Foto: BORCH Editions

Københavns Kunsthandel har kurateret udstillingen ud fra BORCH Editions’ omfattende arkiv, hvor hovedvægten er lagt på det drømmende og maleriske.

1. marts 2026

info

Dreamy Etchings29 maj - 27 jun 2026

Københavns Kunsthandel præsenterer udstillingen Dreamy Etchings i samarbejde med BORCH Editions.
Udstillingen serverer et udvalg af grafiske kunstværker fra BORCH Editions’ omfattende arkiv og introducerer værkstedets mangeårige samarbejde med betydningsfulde samtidskunstnere som Olafur Eliasson (f. 1967), Martin Kippenberger (1953–1997), Toni Larsen (f. 1955), Iñaki Bonillas (f. 1981), Nanna Debois Buhl (f. 1975), Clay Ketter (f. 1961), Virginia Overton (f. 1979) og John Zurier (f. 1956).
For et par år siden viste Københavns Kunsthandel en udstilling i samarbejde med Den Danske Radeerforening med fokus på raderinger fra foreningens lange historie. Samarbejdet med BORCH Editions viderefører og udvider dette arbejde med den grafiske kunst. 
Københavns Kunsthandel har kurateret udstillingen ud fra BORCH Editions’ omfattende arkiv, hvor hovedvægten er lagt på det drømmende og maleriske.
Gennem valget af værker med abstrakt eller tidløs karakter introducerer udstillingen til en række grafiske teknikker, der spænder fra fotogravure, forskellige raderingsteknikker til blindprægning og monotypi.
Dreamy Etchings undersøger det grafiske medies poetiske og eksperimenterende potentiale ved trykpladens møde med det bløde papir og det forfinede håndværk, der ligger heri.
BORCH Editions producerer og udgiver originalgrafik. Værkstedet blev grundlagt i København i 1979 af Niels Borch Jensen. Trykningen udføres altid på værkstedet i en tæt samarbejdsproces mellem kunstneren og værkstedets faste trykkere Julie Dam, Thomas Castenschiold Dehlholm, Tom Jennions og Mette Ulstrup. Samarbejdet fortsætter ofte over mange år, hvilket giver kunstnerne mulighed for at udforske de grafiske teknikkers forskellige egenskaber i relation til deres øvrige praksis.

Åbningstider
Åbningstider:

Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 14:00 - 17:00
Torsdag: 14:00 - 18:00
Fredag: 14:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis