El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler

El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler stiller for første gang skarpt på El Grecos betydning for de nordiske kunstnere i perioden 1888-1945, og viser værker af El Greco, Johannes Bjerg, Franciska Clausen, Nils Dardel, Harald Giersing, Frøydis Haavardsholm, Olivia Holm-Møller, Georg Jacobsen, Jens Adolf Jerichau, Gerda Knudsen, Per Krohg, Karl Larsen, Vilhelm Lundstrøm, Edvard Munch, Kai Nielsen, Vera Nilsson, Olof Sager-Nelson, Helene Schjerfbeck, Henrik Sørensen, Vilhelm Wanscher, J.F. Willumsen samt danseensemblet Ballets Suédois.

Genopdagelsen af den græsk-spanske maler Domenikos Theotokopoulos (1541-1614), kaldet El Greco, og hans særegne, ekstatiske og ekspressive maleri i slutningen af 1800-tallet, udgør et særligt kapitel i den moderne kunsts historie. Hvorfor stod denne kunstner – som egentlig var glemt og forkastet – pludselig lyslevende frem og blev opfattet som faderfigur og profet for den samtidige kunst overalt i Europa? Blandt de nordiske kunstnere var El Greco i høj kurs, og de gik til ham som et barn, der klipper og samler. De tog, hvad de kunne bruge, og skabte værker med tydelige og legende referencer til deres forgængers billedsprog.

I 1888 var kunstneren Johan Rohde den første i Danmark til at skrive om El Grecos værker, som han havde set i Spanien året forinden. J.F. Willumsen fik igennem Rohde kendskab til El Greco, hvis værker han selv opsøgte i Spanien og på museer og i privatsamlinger rundt omkring i Europa. Willumsen betegnede sit forhold til kunstneren som “en besættelse”. Denne dybe interesse for El Greco udmøntede sig blandt andet i opkøb af en række uægte og et enkelt ægte maleri af kunstneren.
Med afsæt i Willumsens El Greco-fascination breder udstillingen på Willumsens Museum emnet ud og undersøger, hvilke andre nordiske kunstnere der blev eksponeret for den paneuropæiske El Greco-eufori. En lang række nordiske kunstnere opsøgte nemlig El Grecos værker i Spanien, så dem på udstillinger i Tyskland eller studerede fotografiske gengivelser.

Undertitlen Som et barn, der klipper og samler er hentet fra J.F. Willumsens store tobindsværk om El Greco, hvori han karakteriserede El Grecos teknik med disse ord. Citatet peger på, at nytolkningen af El Grecos kunst sker i lyset af den moderne teknologi, hvor elementer fra vidt forskellige sammenhænge frit lånes og på legende vis parafraseres og opdateres. Nøjagtig ligesom El Greco frit lånte figurer og kompositioner fra andres og egne værker, gik de moderne kunstnere på billedjagt og indhentede, hvad de kunne bruge fra fortiden, bemærkelsesværdigt nok ofte med det formål at fremstå originale og samtidige. En leg med billedudtryk på tværs af tid, der på mange måder minder om vores samtids visuelle kultur, hvor nye visuelle fænomener ofte opstår i krydsfeltet mellem fortid og nutid. Udstillingen El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler ligger op til selv at undersøge sådanne forbindelser mellem fortid og nutid.

Kilde: Willumsens Museum