Elina Brotherus: Playful Wanderer

15 jun - 1 sep 2019

Elina Brotherus er en af Finlands fremmeste kunstnere og har siden slutningen af 1990’erne arbejdet med fotografi og video.

Elina Brotherus, Femme dans la baignoire, 2003

Elina Brotherus er en af Finlands fremmeste kunstnere og har siden slutningen af 1990’erne arbejdet med fotografi og video.


info

Elina Brotherus: Playful Wanderer15 jun - 1 sep 2019

Elina Brotherus, Femme dans la baignoire, 2003

Elina Brotherus er en af Finlands fremmeste kunstnere og har siden slutningen af 1990’erne arbejdet med fotografi og video. Hendes værker har skiftevis haft et selvbiografisk og et kunsthistorisk udgangspunkt, men i begge tilfælde er det hende selv, der agerer model.

Udstillingen Elina Brotherus ­– Playful Wanderer kombinerer flere af Brotherus’ værkserier, der tager udgangspunkt i forskellige kunsthistoriske perioder:
Den kontemplative fotoserie The New Painting (2000-04) henter inspiration fra den århundredelange maleritradition. Her fortolker hun klassiske maleriske motiver som “kvinde i badet”, “læsende kvinde” og “vandrende” i det fotografiske medie, ligesom hun også undersøger relationen mellem maler og model. De nyere videoværker (2016-18) er opførelser af andre kunstneres instruktioner til performative værker – ofte fluxus-værker fra 1960-70’erne. Her er der fokus på det performative element, og på de ofte humoristiske og tilsyneladende meningsløse handlinger, fremfor på det enkelte værks skønhed.
Selvom begge værktyper tager udgangspunkt i kunsthistoriske udtryk og traditioner, forudsætter de ikke et indgående kendskab til kunsthistorien. De fungerer på deres egne æstetiske præmisser og refererer løst til den billedbank, vi alle har opbygget gennem museumsbesøg, kunstbøger, reklamebilleder mm.

Udstillingen taler således både bredt ind i den enkelte beskuers mentale billedarkiv og mere specifikt ind i museumssamlingen. The New Painting-serien trækker tråde til romantikkens kunst, guldaldermaleriet og modernismen, som den er repræsenteret i museets ældre samling, og videoværkerne til de konceptuelle og fluxus-orienterede værker af fx Joseph Kosuth, Stig Brøgger mfl.

Udstillingen føjer sig således til museets flerårige udstillingsrække, hvor samtidskunstnere inviteres til at interagere med den lokale kontekst.

Til udstillingen udgives et katalog med tekst af kuratoren Helle Brøns.

Elina Brotherus bor og arbejder i Finland og Frankrig. Hun har en kandidatgrad i fotografi fra University of Art and Design Helsinki (nu Aalto Universitet) og en kandidatgrad i kemi. Hun begyndte at udstille internationalt i 1997. Hendes værker findes i offentlige samlinger herunder på Centre Pompidou, Kiasma, Moderna Museet, Saatchi Collection, Arken og Louisiana.

Kilde: Sorø Kunstmuseum


Adresse
Sorø KunstmuseumStorgade 9
4180 Sorø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
PRISER
Voksne: 95 kr.
Børn og unge u/18 år: Gratis
Klubmedlemmer: Gratis
Grupper min. 10 pers.: 80 kr. pr. person