Ellen Susanne Baldus & Elisabeth Kiefer

Ellen Susanne Baldus

Projektet Vandring i et grænseland er blevet til ud fra en fascination af grænselandet mellem det bevidste og det ubevidste – tilstanden, hvor man griber efter noget udefinerligt – en drøm – der i samme nu fortoner sig – opløser sig i en tåge. En fordybelse i visheden om, at der er noget vigtigt at fortælle – et forsøg på at trække et slør til side for at se, hvad der er bag det. Måske noget foruroligende, gådefuldt, drømmende eller sårbart. I dette mentale landskab er værkerne opstået som en nødvendighed – en trang til, med baggrund i det fysiske landskab, hele tiden at trænge dybere ind i det mentale landskab i en søgen efter noget fællesmenneskeligt, sanseligt, som beskueren kan relatere sig til og spejle sig i – en stræben mod at tilføre værkerne en ånd, et liv og nærvær, der vil invitere beskueren til fordybelse og dialog.

Værkerne er store træsnit, der alle har rod i naturen. Inspirationskilden er forfaldets æstetik, et stykke drivtømmer, en frønnet mur, en rusten rist, naturens meditative stilhed. Lan­ge vandringer, hvor kameraet registrerer og sanserne er åbne for indtryk. Detaljer, der forstørres, transformeres til abstraktion, sammensættes på nye måder. Altid i en sammenstilling, hvor det foruroligende, gådefulde er til stede.

Elisabeth Kiefer

Elisabeth Kiefers skulpturer er ofte spontant opståede væsner midt mellem virkelighed og fantasi – urdyr eller fabeldyr. Hun arbejder med flere forskellige lersorter, som behandles så de kommer til at minde om sten- eller bjergarter. Andre af hendes skulpturer er inspireret af sydamerikanske indianermotiver, hvor der også dukker ur-væsner frem.

Kilde: Kunstnerhuset