Emil Kjerrman: Udvalgte værker

20 mar - 18 apr 2026

I Underetagen på Galleri Anne Aarsland, udstiller billedkunstner Emil Kjerrman.

Emil Kjerrman: Nike fra Samothrace, 2024. Foto: Galleri Anne Aarsland.

I Underetagen på Galleri Anne Aarsland, udstiller billedkunstner Emil Kjerrman.

12. marts 2026
Emil Kjerrman er billedkunstner bosat i København og Leipzig (hvor han studerer på sidste år på Kunstakademiet). Han arbejder med udvidet maleri og kombinerer selvproducerede pigmenter og oliemaling med klassiske teknikker i en nutidig billedpraksis. 
Hans værker undersøger materialitet, tradition og billedsprog mellem det rå og det kultiverede. Som en forlængelse af denne undersøgelse har han fordybet sig i den avancerede håndværksteknik Scagliola / stukmarmor, en metode, der både imiterer marmor og skaber sit eget ved hjælp af gips, lim og pigmenter. En materialebaseret praksis, hvor det kunstigt frembragte mineral bliver bærer af klassiske referencer. De støbte og bearbejdede overflader danner grundlag for relieflignende udskæringer af menneskekroppe i bevægelse, hvor kroppen sættes i relation til hverdagsgenstande som sko, kander og kjoler. Her forskydes grænsen mellem imitation og autenticitet, og materialets historiske tyngde bringes i dialog med samtidens billedsprog.

Adresse
Galleri Anne AarslandFrederiksberg Allé 60.
1820 Frederiksberg C

Åbningstider
Torsdag 13.00 - 17.00
Lørdag 11.00 - 14.00