Emily Gernild: Coquettish

Det er os en stor fornøjelse at kunne invitere til ferniseringen af COQUETTISH, Emily Gernilds første solopræsentation, siden hun dimitterede i 2016.

Koket eller behagesyg bruges ofte om en kvinde, som ved hjælp af skælmsk og indsmigrende opførsel lægger an på det modsatte køn. Gernild har tidligere beskrevet sine billeder som en kollegial hilsen til modernismens kunstnerkollegaer som Anna Syberg og Christine Swane, som i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet måtte nøjes med at specialisere sig i at male blomster og andre ’harmløse’ motiver og opstillinger. I Coquettish tager hun disse parafraser over det klassiske stilleben med blomster et skridt videre til forførelsens og fristelsernes sfære. Dette kommer til udtryk i en ekspressiv anvendelse af farver, kontraster og former. Koloristisk synes man at stå over for en kraftfuld udladning af et indre overtryk. Indholds – og formmæssigt bevæger hun sig i en lystfuld verden rig på frugter, blomster, forskelligartede beholdere og bægre. I flere af malerierne præsenteres vi således for en overdådighed af bristefærdige knopper, saftige frøstande og gule og grønne stængler. Der er kraprøde chilipebre og dyblilla figner, opadstræbende stilke og modtagelige hylstre. Af og til er formsproget så langt væk fra det identificerbare, at det oprindelige motiv er opløst, og der er tale om ren abstraktion.

Skønheden og det intime drama i forgængeligheden er en vedvarende drivkraft for Gernild, en stemning, som hun forsøger at vitalisere for eksempel ved brug af grove penselstrøg og oliefarver med høj lys – og farveintensitet. Malerierne er udført med høj grad af gestik og sensibilitet, og fladen er præget af formmæssige rytme- og tempobrud. Og samtidig med, at der tydeligvis koketteres og flirtes med det dekorative og med sødme og ynde, er der uomtvistelige henvisninger til tab og forfald. Som hos menneskekroppen er der forskellige stadier af spændstighed og aldring.

Kilde: KANT