Ernest Mancoba: Frihed gennem kunsten

Ernest Mancoba (1904-2002) regnes for at være en af Sydafrikas første moderne avantgardekunstnere, selvom han tilbragte størstedelen af sit liv i Europa.

Mancobas karriere var præget af en permanent kamp mod racisme og marginalisering. Som forfatter og intellektuel samfundskritiker sympatiserede han med marxistiske ideologier, og som billedkunstner advokerede han for en universel humanistisk æstetik, styret af det underbevidste, det spirituelle og naturens rytmer.

Mancoba blev født som søn af en minearbejder i Johannesburg og begyndte allerede i skoletiden at beskæftige sig med træskærerarbejde. I 1929 skabte han med sin fritstående træskulptur African Madonna et gennembrudsværk, der i dag udstilles permanent som et nationalt klenodie på Johannesburg Art Gallery.

I 1938 modtog Mancoba et stipendium, som gav ham mulighed for at flygte fra det racistiske regime i Sydafrika til Paris, hvor han studerede på École nationale supérieure des Arts Décoratifs. I Paris mødte han en række internationale kunstnere, bl.a. den jødisk-danske billedhugger Sonja Ferlov, der var medstifter af den surrealistiske kunstnersammenslutning Linien, som promoverede abstrakt kunst i 1930’ernes Danmark.

Mancoba og Ferlov – begge tilhørende minoriteter i 1930’ernes Europa – allierede sig med hinanden og delte atelier. I 1940 blev Mancoba af den tyske besættelsesmagt interneret i en lejr i St. Denis, hvor han og Ferlov giftede sig i 1942. Efter krigens afslutning bosatte Ferlov og Mancoba sig i Danmark, og i 1946 fik de sønnen Wonga. I København accepterede kunstnerparret Asger Jorns invitation og deltog i Høstudstillingerne 1948 og 1949, hvilket førte til en kortvarig tilknytning til den internationale CoBrA-bevægelse.

Mancoba og Ferlov bosatte sig igen i Paris i 1950’erne. Mancoba døde i 2002 i en alder af 98 år.

Mancoba formåede med sine udtryksfulde træskulpturer, der changerer mellem figuration og abstraktion, sine tegninger og malerier at forene den centraleuropæiske avantgarde med sin afrikanske baggrund og kultur. Hans impulsive og kalligrafiske billeder er præget af markante sorte linjeføringer, kraftige farvefelter og en gennemsigtighed, der dokumenterer den eksperimenterende kunstneriske proces. Hans værker vidner om en kunstnerisk søgen efter et udtryk, der kæmper for kunstens åbenhed og kunstnerens frihed.