Esben Hanefelt Kristensen: Soloudstilling

18 nov 2018 - 20 jan 2019

Esben Hanefelt Kristensen er aktuel med hans seneste bogudgivelse, hvor han giver nyt liv til H.C. Andersens Nattergalen både med sine malerier og egne tekster. Vestjyllands Kunstpavillon bliver det første sted, hvor originaltegningerne til bogen bliver udstillet.

Esben Hanefelt Kristensen: Nattergalen bundet

info

Esben Hanefelt Kristensen: Soloudstilling18 nov 2018 - 20 jan 2019

Man er aldrig i tvivl, når man ser et billede af Esben Hanefelt Kristensen – en såkaldt signaturkunstner. Mange vil genkende hans streg fra forskellige bogillustrationer, Saxos Danmarkshistorie, Lundbyes Nordisk Mytologi og hans bibelhistorier.
Med et væld af detaljer og finurlige sammenstillinger af mennesker, dyr og stiliseret natur kan billederne karakteriseres som ”myldrebilleder”, og det giver altid anledning til at jage den lille historie i den store – en jagt som både voksne og børn kan udfordre hinanden i.

Esben Hanefelt Kristensen: Nattergalen bundet

I samarbejdet mellem Kunstforeningen for Ringkøbing og Omegn og Vestjyllands Kunstpavillon i Videbæk, kommer Kristensens billeder  i spil med stedets faste kunstner, Arne Haugen Sørensen. I streg og farvevalg er disse to signaturkunstnere yderst forskellige. Arne Haugen Sørensens kubismeprægede store flader i sine figurer bliver sat overfor Esben Hanefelt Kristensens pointilistiske broderier af detaljer.

Men begge har sluppet perspektivet/dybden og placerer i stedet delmotiver fremme eller tilbage eller i det gyldne snit i forhold til dets væsentlighed i fortællingen. Det er en fremgangsmåde, østkirkens ikonmalere altid har anvendt og begge kunstnere har da også kristne motiver som centrale i deres produktion. Derudover er historien og mytologien begges uudtømmelige inspirationskilde.

Esben Hanefelt Kristensen er aktuel med hans seneste bogudgivelse, hvor han giver nyt liv til H.C. Andersens Nattergalen både med sine malerier og egne tekster. Vestjyllands Kunstpavillon bliver det første sted, hvor originaltegningerne til bogen bliver udstillet.

Kilde: Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen Museum

Adresse
Vestjyllands Kunstpavillon / Arne Haugen Sørensen MuseumHenning Larsens Vej 3
6920 Videbæk

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Entré
Voksne: 70 kr.
Børn og unge under 18 år: gratis
Grupper – min. 10 personer: 60 kr. pr. person
Rundvisning 300 kr. / max. 25 personer pr. hold.