Esben Weile Kjær: You can’t fake this monument of movement

Ravekulturen er siden sin opblomstring i 80’erne og 90’erne blevet tilskrevet et nærmest magisk potentiale for politisk opstand med sin vilde energi og evne til at mobilisere massevis af unge mennesker.

Mens de første (overlevende) ravere bliver pensioneret, står vi nu ansigt til ansigt med en ravekultur. Det ukontrollable er blevet kontrollabelt. Vi går på den samme træflis, ved siden af de samme hegn og sidder på de samme midlertidige toiletter, som vi gjorde i sidste weekend. Hvad udsprang fra et tilfældigt pakhus har nu inspireret ‘million-dollar’-arrangementer, hvor vildskaben er akkompagneret af sikkerhedhegn, og hvor den forventede overdosis kan blive reddet af en ventende læge bag de fortryllede kulisser. Jagten på den ekstraordinære opgivelse er blevet repetition.

Ravekultur er, som så mange andre modkulturer, blevet forretning. Og stemmerne, der prædikede festens subversive kræfter, er dødt ud.

Kilde: Politikens Galleri