Med udstillingen ARKETYPER viser Eske Rex og Maria Mengel for første gang deres fælles praksis i en separatudstilling. De har gennem to årtier haft hvert deres selvstændige virke.
Eske Rex har med en baggrund som designer/kunstner og håndværker markeret sig som en af de betydeligste udøvere i sit felt. Hans arbejde spreder sig fra det lille objekt til værker i arkitekturskala; med et særegent nærvær i dialogen med konstruktion og materiale. Maria Mengel har en kunstnerisk, uformel og legende tilgang til arkitektfaget med et fokus på skitsering i 1:1. En gennemgående tråd i hendes praksis er at undersøge, forstå og formidle arkitektur. De har begge udstillet bredt i både Danmark og i udlandet.
Eske og Maria har løbende samarbejdet og driver i dag en fælles tegnestue, hvis foreløbige kunstneriske kulmination er deres selvbyggede hus i Københavns Sydhavn, der stod færdig i 2025. Det rummer både hjem, tegnestue og atelier og fungerer som et beboet hverdagseksperimentarium, hvor deres forskellige fagligheder mødes i en legende helhed. Husets hovedgreb og detaljer er skabt af kloge hænder i en uhøjtidelig forening af urformer, rum, konstruktion og krop.
Udstillingen ARKETYPER gror ud af deres fælles hverdag, samarbejder og rejser, i en dialog om det betydningsbærende i vores materialer, håndværk og rum. Ved at integrere inspiration fra deres studieture til bl.a. Etiopien, Nepal og Peru, undersøger de hvordan arketypiske former, universelle hverdagsritualer og genstande kan omsættes i en nutidig kunsthåndværkspraksis. En tilgang der åbner op for noget både fællesmenneskeligt og noget meget personligt.
Udstillingen har tre elementer: et rumligt greb, objekter og møbler. Alle dele trækker tråde til deres eget hus, hvor de har arbejdet med traditionelle trækonstruktioner og forskellige geometriske lys-åbninger og udskæringer – cirklen, halvcirklen, kvadratet og kilen. Møblerne er udviklet med funktionelt afsæt i deres hverdag og de konkrete behov, der opstår i et beboet rum.
Hovedgrebet i udstillingen er etableringen af et rum i rummet, der danner flere mindre rum og passager omkring sig. Konstruktionen udspringer af en enkel geometrisk undersøgelse, der balancerer mellem at være objekt og arkitektur – som en hybrid mellem et telt og et kirkerum. Konstruktionen danner rum, der ikke foreskriver en bestemt brug, men indbyder til nærvær og ophold. I dialog med de skabte rum indgår række objekter i træ, der befinder sig i et felt mellem hverdagen og det ophøjede. Former der kan give associationer til både, hylstre eller kroppe. Nogle fremstår tunge og lukkede, andre åbne og næsten skeletagtige, hvor konstruktionen træder frem. De taler sammen med den rumlige konstruktion uden at spejle den direkte.
Møblerne udspringer af træ som materiale, og i et traditionelt håndværk, hvor konstruktion, samlinger og proportioner er bærende. De trækker på genkendelige typologier og enkle geometriske figurer, men forskydes let – som en blanding af noget uragtigt og noget nutidigt. Møblerne er tænkt som brugsting, men fremstår samtidig som skulpturelle taktile objekter med tydelig karakter og personlighed. På én gang gammeldags og moderne, velkendte og fremmede.
Kilde:
til:værks
til:værks