Eva Louise Buus: Blå – en udstilling om øen i havet, Fanø, flora og fauna

4 jun - 23 okt 2022

Fugle i flugt og flora på væggen. Det er Fanøs unikke natur der er udgangspunktet for Eva Louise Buus’ smukke og sanselige udstilling BLÅ. Himmel og hav, lyng, hindebæger og gamle Fanø fliser – den blå farve går igen på Fanø og det er den blå farve, som sammen med blomster, fugle og frugter har […]

Eva Louise Buus: Vår brændbøg. Pressefoto.

Fugle i flugt og flora på væggen. Det er Fanøs unikke natur der er udgangspunktet for Eva Louise Buus’ smukke og sanselige udstilling BLÅ. Himmel og hav, lyng, hindebæger og gamle Fanø fliser – den blå farve går igen på Fanø og det er den blå farve, som sammen med blomster, fugle og frugter har […]


info

Eva Louise Buus: Blå – en udstilling om øen i havet, Fanø, flora og fauna4 jun - 23 okt 2022

Eva Louise Buus: Vår brændbøg. Pressefoto.

Fugle i flugt og flora på væggen. Det er Fanøs unikke natur der er udgangspunktet for Eva Louise Buus’ smukke og sanselige udstilling BLÅ.

Himmel og hav, lyng, hindebæger og gamle Fanø fliser – den blå farve går igen på Fanø og det er den blå farve, som sammen med blomster, fugle og frugter har skabt inspiration til udstillingen og vokser frem på alt fra vægge til malerier og keramik.

Til udstillingen har Eva Louise Buus skabt en hel række af nye værker på både metal og keramik.

Buus har en hel særegen tilgang til maleriet, hvor hun i stedet for maling på lærred, overhælder syrer på metalplader og på den måde lader farver oxidere frem. Det er en organisk og næsten magisk proces, som hun bruger til at skabe sine blågrønne metalmalerier af blomster og planter.

På væghængte fade dekoreret med fugle, lader hun fuglene flyve, som en broget fugleskare i flugt og hyben, havtorn og mosebølle vokser frem med glasur på klassiske vaser.

Eva Louise Buus har dækket gulvet med et fint lag sand, som en kærlig hilsen til både stranden og til den gamle tradition man havde i de gamle huse og som stadig kan opleves i Hannes hus.

Kilde: Fanø Kunstmuseum


Adresse
Fanø KunstmuseumNord Land 5
6720 Fanø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00

Entre pris
Voksne: 60 kr.
Studerende over 18 år med studiekort: 30 kr.
Unge under 18 år: gratis.
Politiken Plus: 20% for op til 2 personer
Grupper på mindst 10 personer :
Voksne: 40 kr. / pr. person