Færøsk Billeddialog: Hanni Bjartalid & Anker Mortensen

3 jun - 24 jun 2023

Pressemeddelelse: Lørdag 3. juni og søndag 4. juni fra kl. 14-17 er der fernisering på udstillingen Færøsk Billeddialog i Galleri Lars Borella. To færøske kunstnere viser deres nyeste værker. Kunstnerne er Hanni Bjartalid og Anker Mortensen, der begge er repræsenteret på Færøernes Kunstmuseum Listasavn. Hanni Bjartalids kunst – som både kan være tredimensionelle værker eller […]

Pressefoto, Galleri Lars Borella.

Pressemeddelelse: Lørdag 3. juni og søndag 4. juni fra kl. 14-17 er der fernisering på udstillingen Færøsk Billeddialog i Galleri Lars Borella. To færøske kunstnere viser deres nyeste værker. Kunstnerne er Hanni Bjartalid og Anker Mortensen, der begge er repræsenteret på Færøernes Kunstmuseum Listasavn. Hanni Bjartalids kunst – som både kan være tredimensionelle værker eller […]


info

Færøsk Billeddialog: Hanni Bjartalid & Anker Mortensen3 jun - 24 jun 2023

Pressefoto, Galleri Lars Borella.
Pressemeddelelse:

Lørdag 3. juni og søndag 4. juni fra kl. 14-17 er der fernisering på udstillingen Færøsk Billeddialog i Galleri Lars Borella. To færøske kunstnere viser deres nyeste værker. Kunstnerne er Hanni Bjartalid og Anker Mortensen, der begge er repræsenteret på Færøernes Kunstmuseum Listasavn.
Hanni Bjartalids kunst – som både kan være tredimensionelle værker eller malerier – er på en gang sanselige, ekspressive, naive, dekorative, intellektuelle, vaklende, inderlige, underfundige og kaotiske.
Hanni Bjartalid skaber en syntese af alle disse elementer. Han formår at samle det eller måske rettere sample det. Hele tiden tager han noget og laver det om til noget andet. Det gennemarbejdede bliver samplet med noget spontant, det voksne bliver samplet med noget barnligt, og det forunderlige er, at det hverken bliver det ene eller det andet, det bliver hverken spontant, voksent eller barnligt. Det bliver til noget helt unikt. Der er tale om en helt ny måde at anskue verden på og en helt ny mulighed for kunsten. Hvis man giver sig tid til hans værker, vil de helt sikkert vende op og ned på ens forestillinger om verden og kunsten.
Der er et nært slægtskab mellem Anker Mortensens maleriske univers og poesi – som han også dyrker.
Hans malerier indeholder en stor koloristisk skønhed, med mange umiddelbart uigennemskuelige budskaber. Kunstnerens billeder ´vokser´ for beskueren ved hvert gensyn – som et digt kan ´tage´ læseren.
Anker Mortensen bryder med det temperamentsfulde, ekspressionistiske farvemaleri, der har karakteriseret færøsk landskabsmaleri i en årrække. I hans enkle, asketiske kompositioner indskrænker motivet sig til fx at være hav og himmel, adskilt af en ubrudt horisont, eller lange rolige vandrette linjer i udramatiske, melankolske landskaber, befriede for alle markante træk og enhver illusion. I pastose farvestrøg eller penselhvirvler bliver den uhyre afmålte farveskala stoflig og intens.


Adresse
Galleri Lars BorellaOrdrupvej 98 D
2920 Charlottenlund

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13-17
Fredag: 13-17
Lørdag: 10-14
Søndag: Lukket