Figuration / Abstraktion

6 sep - 15 nov 2020

Figuration er udformningen eller skabelsen af mimetiske figurer i billedkunsten, og er traditionelt brugt ud fra eftergørelsen af det virkelige; mennesker og objekter. Abstraktion kommer af at ”abstrahere”, og i den abstrakte kunst er det nonfigurative, omdrejningspunktet – det som ikke efterligner virkelige objekter. På denne udstilling vises værker af de australske kunstnere Jordy Kerwick, […]

Ces McCully, 2020

Figuration er udformningen eller skabelsen af mimetiske figurer i billedkunsten, og er traditionelt brugt ud fra eftergørelsen af det virkelige; mennesker og objekter. Abstraktion kommer af at ”abstrahere”, og i den abstrakte kunst er det nonfigurative, omdrejningspunktet – det som ikke efterligner virkelige objekter. På denne udstilling vises værker af de australske kunstnere Jordy Kerwick, […]

Figuration er udformningen eller skabelsen af mimetiske figurer i billedkunsten, og er traditionelt brugt ud fra eftergørelsen af det virkelige; mennesker og objekter. Abstraktion kommer af at ”abstrahere”, og i den abstrakte kunst er det nonfigurative, omdrejningspunktet – det som ikke efterligner virkelige objekter.

Ces McCully, 2020

På denne udstilling vises værker af de australske kunstnere Jordy Kerwick, Ces McCully samt danskerne Erland Knudssøn Madsen og Henrik Godsk, som alle befinder sig et sted mellem figuration og abstraktion.

Jordy Kerwick er autodidakt kunstner fra Australien, og er især kendt for sine ekspressive opstillinger med vaser, blomster og cigaretter. Han har haft en fremadstormende karriere inden for de seneste år, hvor han har udstillet på markante udstillingssteder i New York, Paris, London og Tokyo. Jordy Kerwick bevæger sig i rummet mellem stilleben, abstraktion og landskab med en intuitiv lethed. Jordy Kerwick bor til dagligt i Sydfrankrig med sin kone Ces McCulley.

Ces McCully er ligeledes fra Australien. Hendes arbejde er især karakteriseret ved hendes brug af dristige former og velbalancerede kompositioner. Hun udtalte til piermarq.com.au: “Jeg har altid været besat af at skabe balance. For mig er den største glæde, ved at skabe et værk, at løse gåden om kompositionen; start med en streg, en form, en farve og se, hvordan forholdene ændrer sig og udvikler sig med hvert tilføjet element … Plagen over et værk, der ikke fungerer, og man bare venter på det øjebliks intuition, hvor du pludselig ved, at en lille lime grøn prik er nøglen. Jeg får et stort kick ud af denne problemløsning”.

Erland Knudssøn Madsen startede sin kunstkarriere som maler, men har hovedsageligt arbejdet som billedhugger de seneste årtier. Gennem tiden har han udviklet sit unikke, personlige udtryk, og han arbejder først og fremmest i træ, som han ofte maler, og sten. Erland Knudssøn Madsen står bag flere offentlige værker som f.eks. Livets Træ ved Herningvejs Skole i Aalborg og altertavlen Lysvæld i Thisted Kirke.

Henrik Godsk – den tidligere leder af Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen – er også en af kunstnerne ved denne udstilling. Henrik Godsk har udstillet i Danmark såvel som internationalt og er især kendt for sine portrætter med androgynt udtryk. Han bruger få nuancer, arbejder fladeorienteret og med geometriske linjer i sine værker, som ligger et sted mellem enkel figuration og abstraktion.

Kilde: Kunstbygningen i Vrå


Adresse
Kunstbygningen i VråHøjskolevej 3A
9760 Vrå

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 13:00 - 16:00
Søndag: 13:00 - 16:00

Entre pris
Entré
Pr. person
kr. 80
Grupper over 10 personer
kr. 55
Studerende med studiekort
kr. 45
Unge under 18 år. Gratis adgang